Forside | Bøn

Fællesbøn


At bede bønnerne i fællesskab er en sunna mu'akkada (en sunna, der er understreget af Budbringeren). Mange lærde betragter det som nødvendigt (wajib).

Kvinder. Det er bedre for kvinderne at bede i deres hjem end at komme til fællesbøn. Men de kan komme i moskéen og deltage i fællesbøn, forudsat at de ikke bærer noget tiltrækkende tøj eller bruger nogen fristende parfume.

Betingelser, muezzinen (ham, der kalder til bøn) skal opfylde: Budbringeren priste muezzinerne og gav dem gode nyheder om stor belønning (Bukhari, "Ezan", 5). Men for at gøre sig fortjent til denne belønning, skal de opfylde bestemte betingelser, som følger:

Kalde til bøn for Guds skyld, ikke for løn.

Være renset for store og mindre urenheder.

Stå op og vende mod qibla.

Vende sit hoved, hals og bryst til højre, idet han siger: ”Hayya 'ala's-salah" og til venstre, idet han siger: "Hayya 'ala'l-falah".

Propper pegefingrene i ørerne, så hans stemme kan blive højere.

Hæve sin stemme til kaldet, om han så er alene i ørkenen.

Holde pause mellem hver sætning i adhan.

Udsmykke adhan med sin smukke stemme og melodi.

Adhan er et af Islams vigtige, kollektive symboler, for den viser, at der, hvor man hører den, er det muslimsk land. Derudover er den en deklaration af Islams grundliggende principper.

Enhver, der udfører Adhan, udfører Iqama: Det er yderst tilrådeligt og anbefalet, at den, der har gør adhan, også udfører iqama. Et menneske, der beder alene, opmuntres til at gøre adhan, hvis han ikke hørte dens offentlige recitation, og han skal gøre iqama.

Adhan og Iqama for Kvinder. Selvom nogle lærde påstår, at der ikke er nogen adhan og iqama for kvinder, mener nogle, at kvinder kan danne en forsamling og bede, og at én af dem kan fungere som imam. Men hun skal stå i midten af forreste række.

Imamen. Imamen skal opfylde adskillige krav, som følger:

Hvis forsamlingen består af både mænd og kvinder, skal imamen være en mand.

Han skal være velbevandret i recitation af Koranen og vidende om bønnens obligatoriske, nødvendige og sunna handlinger.

Han skal have en god karakter og et godt omdømme.

Han skal være den mest vidende (af de tilstedeværende) indenfor islamisk retslære og recitation af Koranen, have fremragende kvaliteter og karakter, en god stemme samt et sundt legeme.

Han må ikke have et sundhedsproblem, der får ham til konstant at miste sin rituelle renhed, medmindre alle de andre i forsamlingen har det samme eller et lignende problem.

Ifølge de lærde er enhver, hvis bøn er gyldig for ham selv, gyldig for andre, hvis han tjener som imam. Men muslimer bryder sig ikke om at bede bag en forbryder eller reformator.

Hvor imamen og forsamlingen Står: Imamen står foran forsamlingen. Det er bedst, hvis der står en person til højre for imamen. Hvis der er to eller flere mennesker, står de bag imamen. Budbringeren anbragte mændene foran de unge drenge og kvinderne bag de unge drenge.

Rette imamens fejl. Hvis imamen glemmer et vers, reciterer ukorrekt, gør en fejl i bønnen, bør nogen i forsamlingen rette ham og enhver, det vides om, at han er i stand til at rette ham, foretrækkes det at have stående lige efter imamen.

Rette rækkerne ind og fylde hullerne: Imamen bør fortælle forsamlingen, eller den bør gøre det selv, at rette rækkerne ind på linie og udfylde eventuelle huller, inden bønnen begynder.

Imamens og forsamlingens recitation. Det er tilstrækkeligt for imamen at recitere al-Fatiha og en anden passage fra Koranen og for forsamlingen at tie. Forsamlingen foretager alle andre recitationer, inklusive takbir, supplikationen før al-Fatiha, ordene for herliggørelse i ruku' og sujud og tashahhud og påkalder Guds velsignelser og fred over Guds Budbringer og hans Familie.

At Følge imamen. Ethvert medlem af forsamlingen skal følge imamen uden tøven og må ikke være forud for ham i nogen af bønnens handlinger.

At sætte en skillelinie foran sig, når man beder. Hvad som helst man sætter foran sig, mens man beder, virker som en adskillelse, om det så blot er sengens ende. Budbringeren sagde: "Når én af jer beder, bør han lave en skillelinie for sin bøn, om det så blot er en pil." (Ibrahim Canan, Hadis Ansikloedisi [An Encyclopedia of Hadiths], Ist., 8.179). Dette gøres for at lade andre kunne gå forbi foran en bedende. Det er forbudt at gå foran en, der beder (dvs. mellem den bedende og hans eller hendes skillelinie). Hvis sådan en mulighed ikke eksisterer, er skillelinien ikke nødvendig. Skillelinien skal være så tæt på, at der kun er plads nok til at gøre prostration.

Man kan gøre et tegn til én, der er ved at gå ind foran én; men det må ikke være af den slags, der gør bønnen ugyldig, som at tale. Bønnen bliver ikke ugyldig af, at en person eller et dyr passerer ind for én, når man beder.

At slutte sig til forsamlingen. Enhver, som slutter sig til en forsamling, skal sige den indledende takbir stående og dernæst straks bevæge sig til den handling, forsamlingen er ved at udføre. For eksempel hvis forsamlingen er i gang med en prostration, skal man fremsige den indledende takbir og derpå gøre sin prostration. Hvis man slutter sig til forsamlingen under den ruku', der følger enhver stående stilling (qiyam), betragtes man som havende udført den rak'at. Hvis den hører til første rak'at, bliver den, der slutter sig til under denne og afslutter bønnen efter imamen, betragtet som at have fuldført hele bønnen.

Hvis man først kommer efter ruku', anses man for at have mistet den rak'at eller dem, der gik forud. Hvis man kommer under den anden rak'at, uanset hvilken bøn det drejer sig om, rejser man sig efter imamen har givet sin første hilsen til højre og udfører den første mistede rak'at, reciterer al-Fatiha og en passage fra Koranen, gør ruku', sujud og den afsluttende sidden og afslutter bønnen med hilsener.

Hvis man kommer efter ruku' i den anden rak'at i morgengrybønnen, rejser man sig, når imamen har givet sin første hilsen, og udfører bønnen i sin helhed dog uden den indledende takbir. Hvis man kommer til aftenbønnen, følger man imamen, indtil han giver den første hilsen, og rejser sig da, reciterer al-Fatiha og en passage fra Koranen, gør ruku' og sujud, og sætter sig. Dette er éns anden rak'at. Efter at have reciteret tashahhud rejser man sig og reciterer al-Fatiha og en passage fra Koranen, laver ruku' og sujud, sidder for sidste gang og afslutter bønnen med hilsener. Hvis man tilslutter sig middags-, eftermiddags- eller den sene aftenbøn, følger man imamen, indtil han giver den første hilsen, og man rejser sig. Man gør bønnen færdig ved at udføre de første to rak'at, man gik glip af, som om det var en bøn på to rak'at.

Hvis man slutter sig til forsamlingen i den fjerde rak'at eller efter den ruku', der følger den tredje rak'at, følger man imamen indtil hans første hilsen, hvor man rejser sig op. Man udfører den første rak'at, man mistede, ved at recitere al-Fatiha samt en passage fra Koranen, gør ruku' og sujud og sætter sig. Efter recitation af tashahhud rejser man sig, reciterer al-Fatiha og en passage fra Koranen, gør ruku' og sujud og står op. Derpå reciterer man kun al-Fatiha, gør ruku' og sujud og sætter sig for at recitere tashahhud, påkalder Guds velsignelser og fred over Budbringeren og hans Familie og afslutter bønnen ved at give hilsener.

Hvis man først slutter sig til bønnen efter ruku' i den sidste rak'at af enhver bøn, er man gået glip af den bøn og, når imamen giver sin hilsen til højre, rejser man sig og beder derefter bønnen helt igennem, dog uden at fremsige den indledende takbir

Hvis man beder morgengry- eller aftenbønnen alene, og folk danner en forsamling bag en imam på det sted, hvor man beder, og hvis man endnu ikke har gjort prostration efter den anden rak'at, skal man tilslutte sig forsamlingen. Hvis man beder en bøn på 4 rak'at og beder den første rak'at, slutter man sig også til forsamlingen. Hvis man beder den anden rak'at, gør man de første to rak'at færdige, som om man bad en bøn på 2 rak'at og slutter sig derefter til forsamlingen. Hvis man beder den tredje rak'at, slutter man sig til forsamlingen. Hvis man beder den fjerde rak'at, gør man sin bøn færdig uden at tilslutte sig forsamlingen.

Jorden som moské. En muslim kan bede hvor som helst, forudsat at stedet ikke er så beskidt, at det gør bønnen ugyldig, ikke bruges til åger eller tilhører én, der ikke ville tillade bønner der. Dette er en særlig velsignelse fra Gud til det muslimske samfund. Udfra dette kan hele Jorden tjene som moské.

Tre Mest Fremstående Moskéer. Man kan bede i hvilken som helst moské. Men der er tre moskéer, der er særligt hellige og giver de bedende i dem langt mere fortjeneste end at bede i andre. Ordnet efter fortjeneste og hellighed er de den Hellige Moské i Mekka, Profetens Moské i Medina og Masjid al-Aqsa i Quds (Jerusalem).