Forside | Bøn

Specifikke Sunna Bønner


At Bede om Det, Der Er Godt (Salat al-Istikhara). Budbringeren rådede alle muslimer til at gøre som han, når de stod overfor at vælge mellem tilladte alternativer: bed to ikke-obligatoriske rak'at og bed da Gud om at sætte én i stand til at vælge den bedste.

Bøn for Herliggørelse (Salat al-Tasbih). Ibn 'Abbas fortæller, at Guds Budbringer sagde til 'Abbas ibn 'Abd al-Muttalib:

Oh ’Abbas, oh onkel, skal jeg ikke give dig, forære dig, donere dig, fortælle dig om ti ting som, hvis du gør dem, får Gud til at tilgive dig dine første og sidste synder, fortidige og nutidige synder, villede og ufrivillige synder, private og offentlige synder? De ti handlinger er: bed fire rak’at, og reciter i hver rak’at sura al-Fatiha og en sura. Når du er færdig med at recitere Koranen i den første rak’at, sig da, i stående stilling: Subhana’llah al-hamdu li’llah wa la ilaha ’illahu wa’llahu akbar (priset være Gud, al lovprisning er til Gud, der er ingen anden gud end Gud og Gud er den Største) 15 gange. Gør da ruku’, og mens du er i ruku’ sig den samme sætning 10 gange. Stå derefter op og sig det samme 10 gange. Gå derefter ned og lav sajda og mens du er i sajda, sig den samme sætning 10 gange. Derefter sidder du og siger den sætning 10 gange. Derpå gør du sajda og siger den samme sætning 10 gange. Sid efter den anden sajda og sig sætningen igen 10 gange. Det giver 75 (gentagelser af den sætning) i hver rak’at. Gør sådan i hver af de fire rak’at. Hvis du kan bede den en gang om dagen, da gør det. Hvis ikke du kan, så hver fredag. Hvis du ikke kan det, da en gang om året. Og hvis du ikke kan det, så en gang i løbet af dit liv. (Abu Dawud, ”Salat”, 303; Tirmidhi, ”Salat”, 350)

Efter at have sagt disse sætninger ti gange efter den anden sajda i den anden rak'at, reciteres tashahhud og bønner om Guds velsignelser og fred over Budbringeren og hans Familie, og derpå afslutter man de første to rak'at ved at hilse. Bed de næste to rak'at på samme måde.

Bønnen for Behov (Salat al-Haja). Gør den passende afvaskning, bed to rak'at og sig den bøn, der fortælles fra Budbringeren vedrørende det (Tirmidhi, "Witr", 345). Hvis Guds overordnede Visdom kræver, at det skal opfyldes, vil Gud give, hvad der end spørges om, enten før eller siden.

Bønnen for Anger (Salat al-Tawba). Foretag de passende mindre eller større afvaskning, bed en bøn på to rak'at og bed om Hans tilgivelse. Forhåbentlig vil Gud tilgive.

Bønnen under en Sol- eller Måneformørkelse (Salat al-Kusuf og al-Khusuf). De lærde er enige om, at det er sunna mu'akkada altså understreget eller bekræftet, som udføres af både mænd og kvinder. Det er bedst, men ikke absolut nødvendigt, at bede den i fællesskab. Dens tidspunkt er fra formørkelsens begyndelse til dens slutning. Det er bedst at sige takbir, bede, give almisser og bede Gud om tilgivelse under formørkelsen. Man bør bemærke, at det intet har at gøre med at bede om formørkelsen skal stoppe, for dens begyndelse og slutning er klar. En formørkelse er blot en anledning til sådan en bøn.

Bønnen om Regn (Salat al-Istisqa'). Denne bøn gøres for at anmode Gud om regn under en tørke.