Forside | Bøn

Sunna Bønnerne


Bede to rak'at inden morgenbønnen blev varmt anbefalet og understreget af Guds Budbringer. De udføres ligesom morgengrybønnen, med undtagelse af at man reciterer kortere passager af Koranen efter al-Fatiha.

Bede fire rak'at inden middagsbønnen blev højt priset og understreget af Guds Budbringer. De gøres ligesom i middagsbønnen, bortset fra at man reciterer passager fra Koranen efter al-Fatiha i alle rak'at. Han bad også andre to eller fire rak'at efter den foreskrevne bøn, og muslimerne opfordres til at gøre det samme.

Det er også varmt anbefalet at bede fire rak'at inden eftermiddagsbønnen. De udføres ligesom i middagsbønnen, bortset fra at man reciterer påkaldelserne af Guds velsignelser, fred og gaver over vor lærer Muhammad og hans Familie efter tashahhud under den første sidden, og bønnen (anmodningen) før al-Fatiha i den tredje rak'at, som man reciterer, når man åbner bønnen efter den indledende takbir.

Ligeledes er det varmt anbefalet at bede to rak'at efter aften- og den sene aftenbøn, mens det at bede fire rak'at inden den sene aftenbøn, ligesom ved eftermiddagsbønnen, er en ubetonet sunna bøn.

Tahajjud og Witr

Tahajjud bønnen har en yderst vigtig plads blandt de meget anbefalelsesværdige og understregede sunna bønner. Den var obligatorisk for Budbringeren helt fra begyndelsen af hans mission. At afbryde søvnen for Guds skyld og vende sig til Ham med hengivelse og rene følelser om natten er en vældig støtte og kilde til næring for menneskets ånd. Da den Almægtige befalede Budbringeren at bede den, erklærede Han:

Oh du, svøbt i klæder! Stå op for at bede om natten; men ikke hele natten - det halve af den, eller lidt mindre eller lidt mere og reciter Koranen i afmålte, rytmiske toner og med stor omhu og opmærksomhed. Vi skal til at pålægge dig et vægtigt ord. Sandelig, det er det mest kraftfulde og det bedste for beherskelse af sjælen at stå op om natten, og det mest passende for recitation og forståelse af Ordet. Om dagen er der forlængede optagelse af almindelige pligter for dig. Så husk på Guds Navn og nævn Det, idet du hengiver dig fuldstændigt til Ham. Han er østens og vestens Herre. Der er ingen guddom udover Ham. Tag Ham som din Vogter og Fordeler af Anliggender. (73:1-9).

Da enhver muslim er en hengiven Guds tjener og helliget Hans sag, er tahajjudbønnens betydning klar. Ifølge de mest acceptable fortællinger fra Profeten består den, sammen med witr bønnen, af elleve rak'at og udføres i runder på to, ligesom morgenbønnen (Bukhari, "Tahajjud", 10). Selvom witr bønne kan bedes efter den sene aftenbøn, inden man går i seng, så man ikke går glip af den på grund af søvn, er dens foretrukne tid efter tahajjud. Den består af tre rak'at og udføres ligesom aftenbønnen, men med følgende undtagelser:

I den tredje rak'at reciteres en passage fra Koranen og qunut bønnerne efter al-Fatiha. Inden man begynder at bede, fremsiger man takbir (Allahu akbar) ved at løfte hænderne op til ørerne, som når man begynder at bede. Budbringerens rapporterede qunut bønner er: Allahumma inna nasta'inuka wa nastaghfiruka wa nastahdika wa nu'minu bika wa natubu ilayk; wa natawwakkalu 'alayka wa nuthni 'alayka'l-khayra kullahu nashkuruka wa la nakfuruk. Wa nakhla'u wa natruku man yafjuruk. Allahumma iyyaka na'budu wa laka nusalli wa nasjudu wa ilayka nas'a wa nahfidu; anarju rahmataka wa nakhsa 'adhabaka inna 'adhabaka bi'l-kuffari mulhiq (Oh Gud! Vi beder Dig om hjælp, tilgivelse og vejledning. Vi tror på Dig og vender os til Dig i anger over vore synder, og sætter vor lid til Dig. Vi priser Dig ved at tilskrive Dig alle gode ting, og takker Dig og føler aldrig utaknemlighed overfor Dig. Vi forkaster og klipper båndene til de, der er i konstant oprør mod Dig. Oh Gud, Dig alene tilbeder vi, og vi beder og bøjer os for Dig alene. Vi arbejder på Din vej for at opnå Dit velbehag og godkendelse. Vi håber på og forventer Din Nåde og frygter Din straf, for Din straf skal omringe de, som ikke tror på dig).