Forside | Bøn

Tarawih


De særlige bønner under Ramadanen, der kendes som tarawih, er sunna for både mænd og kvinder og skal udføres efter den foreskrevne sene aftenbøn, men inden witr bønnen. Almindeligt accepteres det, at den består af 20 rak'at og udføres i runder med hver 2 rak'at.

Man kan udføre tarawih bønner i forsamling eller alene. Flertallet af lærde foretrækker dog, at man beder den i fællesskab. Budbringeren, (fvmh), bad den i forsamling, men holdt op med det, da han frygtede, det ville blive gjort obligatorisk. 'Umar fastlagde den praksis, hvor man beder tarawih bag en imam.

De syges bøn (Salat al-Marid)

Den, der ikke kan stå op på grund af sygdom eller anden gyldig grund, kan bede siddende. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man bede, mens man ligger på sin højre side og gøre håndbevægelser. I det tilfælde skal bevægelserne for sajda være lavere end for ruku'.

Bønnen for Tider med Frygt eller Fare (Salat al-Khawf)

Alle lærde er enige om legaliteten af sådanne bønner:

(Oh Budbringer!) Når du er blandt de troende (som er på en ekspedition og frygter, at de vantro skal skade dem) og rejser dig for at lede bønnen for dem, lad da en gruppe af dem stå i bøn sammen med dig og beholde deres våben (mens du lader den anden gruppe indtage deres stillinger overfor fjenden). Når den første gruppe har gjort prostrationer (og afsluttet rak’at), lad dem da gå bag dig (for at indtage deres stillinger overfor fjenden) og lad den anden gruppe, som ikke har bedt, komme frem og bede sammen med dig, idet de er fuldt på vagt og bevæbnede. De vantro ønsker, at I skal være sløset med jeres våben og jeres udstyr, så de kan falde over jer i et overraskelsesangreb. Men det skal ikke dadles jer, hvis I lægger jeres våben til side (under bøn), hvis I besværes af regn (og jorden forsinker jeres bevægelser), eller hvis I er syge. Men vær (altid) forberedt på farer. Gud har visseligt beredt en skamfuld, ydmygende straf til de vantro. (4:102)

En rejsendes bøn (Salat al-Musafir)

Hvis man begynder på en rejse på mindst tre dages varighed, forkorter man de foreskrevne bønner med fire rak'at (middags-, eftermiddags- og aftenbønner) og udfører dem med 2 rak'at ligesom i morgengrybønnen. Eftersom man dengang hovedsagelig rejste til fods, og man anslog en dagsrejse til 6 timer, regnede man en tre dages rejse til fods for 90 kilometer. Imidlertid mener mange nutidige lærde, at eftersom mange mennesker i vore dage rejser med bus og tog kan de ovennævnte bønner kun forkortes, hvis man rejser længere bort end 1200 kilometer.

Rejsende defineres som mennesker, der har forladt deres hjem og deres by. Så længe de er på rejse, kan de ovennævnte bønner forkortes. Hvis de kommer til et sted og har til hensigt at blive der i mindre end 15 dage, betragtes de som rejsende og har derfor tilladelse til at forkorte deres bønner som ovenfor beskrevet. Hvis de stadig er der efter den femtende dag af årsager udenfor deres kontrol, selvom de havde intention om kun at blive kortere end det, betragtes de stadig som rejsende og kan forkorte de passende bønner. De fleste lærde mener, at rejsende kan bede sunna og frivillige bønner uden at forkorte dem.

Hovedårsagen til forkortelsen af de ovennævnte bønner er rejsen, ikke rejsens vanskeligheder. Derfor forkorter man bønnerne, selvom der ikke er nogen vanskeligheder på rejsen. Grunden til at fastlægge en regel adskiller sig fra dens formodede visdom og nytte. Visdom eller nytte er grunden til, at man foretrækker den, mens årsagen kræver dens eksistens. Så rejsende muslimer forkorter deres bønner. Årsagen til denne Guddommelige dispensation er rejsen, og den underliggende visdom er rejsens vanskeligheder. Derfor forkortes bønnerne, også selvom man ikke møder nogle vanskeligheder, for årsagen eksisterer (stadig). Muslimer, der møder vanskeligheder hjemme, kan ikke forkorte deres bønner, for visdommen eller nytten kan ikke være årsagen til denne dispensation.

De, der rejser, skal bede, uanset om de befinder sig ombord på et skib, et tog eller et fly, hvis man går glip af bønnen, før man kan nå et sted, hvor man kan bede den.