Forside | Obligatorisk Almisse

Zakat (de foreskrevne rensende almisser)


Tjenesteskabets anden vigtige pligt er zakat. Guds Budbringer, som skildrer bønnen som Islams søjle eller støtte, beskriver zakat som dens bro (Canan, ibid., 6:346), for ikke alene bringer zakat de sociale lag nærmere hinanden og udfylder hullerne mellem dem og deres medlemmer; men stopper også dannelsen af sådanne huller.

Zakat betyder enhed og fremavl. Eftersom den renser rigdom og folks tilknytning dertil, får den både den og muslimerne til at vokse i renhed og oprigtighed, kalder Koranen den for zakat (eller de foreskrevne almisser):

(Oh Budbringer), tag almisser (foreskrevne eller frivillige) af deres formuer, så du dermed kan rense dem og få dem til at vokse i renhed og oprigtighed, og bed for dem. Gud er Alt-Hørende, Alvidende. (9:103)

Ved at tage selve dens natur i betragtning udgør zakat en af Islams fem søjler. Den er associeret med bøn (salat) i 82 vers i Koranen. Gud, den Ophøjede, foreskrev den i Sin Bog (Koranen), Hans Budbringer bestyrkede den i sin sunna, og det muslimske samfund fastholdt den i enighed. Ibn 'Abbas fortalte, at da Profeten sendte Mu'adh ibn Jabal til Yemen (som dets guvernør), sagde han til ham:

Du skal drage til et folk, som er Bogens Folk. Inviter dem til at tage imod shahada: at der ingen guddom er udover Gud, og jeg er Hans Budbringer. Hvis de accepterer og bekræfter dette, sig da til dem, at Gud, den Strålende, har pålagt dem fem bønner om dagen og aftenen. Hvis de accepterer det, da sig til dem, at Han har pålagt dem zadaqa (betyder zakat) af deres ejendele, som vil blive taget fra (det muslimske) samfunds rige og fordelt blandt de fattige. Hvis de accepterer det, afhold jer fra at lægge hånd på deres bedste varer og frygt de undertryktes gråd, for der er ingen barriere mellem Gud og den. (Bukhari, ”Zakat”, 1:41; Muslim, ”Iman”, 31.)

Mange vers tilskynder muslimerne til at betale zakat og forbyder at hobe rigdomme sammen. For eksempel:

De troende, både mænd og kvinder, er vogtere, fortrolige og hjælpere overfor hinanden. De nyder og fremmer det, der er ret og godt, og forbyder og forsøger at forebygge det onde. De fastlægger bøn i overensstemmelse med dens betingelser og betaler zakat (foreskrevne rensende almisser) fuldt ud. De adlyder altid Gud og Hans Budbringer. Disse er de fremragende, som Gud vil behandle nådigt. Med sikkerhed er Gud den Alt-Ærede med uimodståelig magt, Viis. (9:71)

og:

De, som hober guld og sølv sammen, og ikke bruger det på Guds vej (at ophøje Hans sag og hjælpe de fattige og nødlidende: Oh Budbringer) giv dem de glade nyheder om en smertelig straf. (9:34)