Forside | islam

3. Definition på Koranen


Den almindelige definition på Koranen er som følger: Koranen er Guds mirakuløse Ord, åbenbaret til Muhammad, nedskrevet og viderebragt til de efterfølgende generationer gennem mange troværdige kanaler, og hvis recitation er en handling af tilbedelse og obligatorisk i udførelsen af daglige bønner.

Koranen beskriver nogle af sine træk som følger:

Ramadan-måneden, hvori Koranen blev sendt ned som en vejledning for menneskeheden og klare beviser på Vejledningen og Kendemærket. (2:185)

Koranen kunne ikke være blevet citeret (af nogen) anden end Gud; men bekræfter det, der blev (åbenbaret) før den, en fyldigere forklaring på Bogen - hvori der ikke findes nogen tvivl - fra Verdenernes Herre. (10:37)

Vi har sendt den som en arabisk Koran, så I måske kan forstå og bruge jeres forstand. (12:2)

Denne Koran fører til det mest rigtige og giver gode nyheder til troende, som gør retfærdige gerninger, en stor belønning er deres. (17:9)

Og, i sandhed, Vi har gjort Koranen let at reflektere over og tage ved lære af; men vil de ænse den? (54:17)

At dette er en ædel Koran i en skjult, vogtet Bog. (65:77-78)

Koranen har andre titler, som hver beskriver et af dens aspekter, og derfor kan betragtes som en af dens attributter, såsom Bogen, Kendemærket, Ihukommelsen, Rådet, Lyset, Vejledningen, Heleren, den Ædle, Bogen i Par, Bogens Moder, Sandheden, Formaningen, den Gode Nyhed, den Gradvist Åbenbarede Bog, Kundskaben og den Klare.

Profeten Muhammad siger vedrørende Koranen:

Koranen skelner mellem sandhed og falskhed. Den er ikke for sjov, for de, som forkaster den, vil blive straffet. Den indeholder tidligere tiders folks historie og bekendtgørelser til de, som kommer senere samt regler vedrørende folks uenigheder. De, som leder andre steder efter vejledning, vil Gud lade fare vild. Den er Guds stærke reb, den viise instruktion og den Lige Vej. Det er en bog, som begær ikke kan afspore eller tunger forvirre, én, der ikke keder de lærde eller slider dem op på grund af gentagelser, og én, der rummer utællelige beundringsværdige aspekter. Alle, som hører den, siger: "Vi hørte en vidunderlig Koran, der fører til retfærdighed, og derfor tror vi på den." De, som baserer deres ord på den, taler sandt. Den, der dømmer efter den, dømmer retfærdigt og enhver, der kalder til den, kalder til sandhed. (Tirmidhi, HN: 3069)

Vi slutter dette emne af med Said Nursi's definition:

Koranen er en evig oversættelse af universets store bog og den evigtvarende oversætter af de forskellige "sprog", som skabelsens Guddommelige love og universets virkemåde er "skrevet på"; fortolkeren af den synlige, materielle verdens og den Usynlige verdens bøger; opdageren af de immaterielle skatte af de Guddommelige Navne, der er skjult på Jorden og i himlene; nøglen til de sandheder, der ligger under begivenhedernes linier; den Usete verdens tunge i den synlige, materielle verden; den Barmhjertiges gavers skattekiste og den evige adressat for den Prisede, der kommer fra det Usetes verden bag denne synlige verdens slør: den åndelige og intellektuelle islamiske verdens sol og dens fundament og plan; det hellige kort over det Hinsidiges verdener; forklareren, den klare fortolker, udtrykkelige bevis og tydelige oversætter af den Guddommelige "Essens", Attributter, Navne og gerninger; underviseren og træner for menneskehedens verden og Islams vand og lys, der er den sande og største menneskehed; menneskehedens sande visdom og deres sande leder, der fører dem til lykke.  Og for mennesker er den en bog om lov, bøn, visdom, tilbedelse og tjenerskab overfor Gud, befalinger og indbydelse, påkaldelse og en bog til reflektion. Det er en hellig bog, der indeholder bøger til alle menneskehedens åndelige behov samt en himmelsk bog, der ligesom et helligt bibliotek indeholder talrige "brochurer", hvorfra alle helgenerne, de eminent sandfærdige og alle de rene og skelnende lærde har udfundet deres måder, der er særlige for hver af dem, og som oplyser hver af disse veje og modsvarer de behov, alle de med forskellig smag og temperamenter, som følger dem, har.

Koranen kom fra Guds Øverste Trone og opstod i Hans Største Navn og strømmede ud fra den mest omfattende rang i hvert Navn, og den er både Guds ord, hvad angår at Han er verdenernes Herre og Hans forordning med hensyn til, at Han har titlen af alle skabningers Guddom; et kursus, i Skaberens navn, i alle himle og Jorden; en tale fra det absolutte Guddommelige Herredømmes perspektiv; en evig prædiken på vegne af den universelle Overophøjethed af den Prisede Ene; en fortegnelse over gaverne fra den Barmhjertige fra den altomfattende Barmhjertigheds synsvinkel; en samling af budskaber, hvoraf nogle begynder med et monogram; og en hellig bog der, idet den er nedsteget fra den omgivende cirkel af det Guddommelige Største Navn, overvåger og inspicerer cirkelen, omgivet af "Guds Øverste Trone."

Det er på grund af alt dette, at titlen "Guds Ord" er blevet givet, og altid vil være givet mest fortjent til Koranen. Efter Koranen kommer de Skrifter og Blade, der blev sendt til nogle andre Profeter. Vedrørende de andre talløse Guddommelige ord, er nogle af dem konversationer i form af inspirationer, der kommer som de særlige manifestationer af et særligt aspekt af Guddommelig Barmhjertighed, Overophøjethed og Herredømme under en særlig titel med særlig hensyntagen. Den inspiration, der kommer til engle, mennesker og dyr varierer stort med hensyn til deres universalitet eller egenart.

Koranen er en himmelsk bog, der indeholder de Skrifter, i sammendrag, der blev åbenbaret for andre Profeter på forskellige tider, indholdet af afhandlinger, alle helgener med forskelligartede temperamenter har lavet, og værkerne fra alle rene lærde, der hver følger en vej, særegen for ham; de seks sider som er lyse og absolut fri for tvivlens mørke og lunefulde tanker; hvis støttepunkt med sikkerhed er Guddommelig Åbenbaring og den Guddommelige evige Verden, hvis mål er manifesteret evig lyksalighed, og hvis inderside er manifest ren vejledning.

Og den er omgivet og støttet fra oven af troens lys, fra neden af bevis og tegn, fra højre ved hjertets og samvittighedens underkastelse og fra venstre ved brugen af fornuft og andre intellektuelle evner. Dens frugt er med absolut sikkerhed barmhjertigheden af den Mest Barmhjertige og Paradis; og den er blevet godtaget og fremmet af engle og talløse mennesker og jinn gennem århundrederne. 

 

Share this