Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Profetgerning og Profeten Muhammad

3. Muhammads liv før hans Profetgerning


Sådan var Muhammads hjemegn, hvor han blev født i år 571. Hans far, 'Abdullah, døde før han blev født og hans mor, Amina, døde, da han var 6 år gammel. Som følge deraf manglede han enhver træning og den opdragelse, som et arabisk barn fik på den tid. Under sin barndom passede han får og geder sammen med andre beduin drenge. Da undervisning aldrig nåede frem til ham, forblev han komplet uskolet og analfabet.

Profeten forlod kun den Arabiske halvø to gange. Som ung ledsagede han sin onkel, Abu Talib, på handelstogter til Al-Sham (vore dages Israel, Palæstina, Libanon, Syrien og Jordan). Den anden gang var, da han førte en handelsdelegation til det samme område for enken Khadija, en velhavende købmand i Mekka, og som var 15 år ældre end ham. De blev gift, da han var 25 og levede lykkeligt sammen, indtil hun døde mere end 20 år senere.

Eftersom han var analfabet, læste han ingen jødiske eller kristne religiøse tekster eller havde noget nævneværdigt forhold til dem. Mekkas idéer og skikke var afgudsdyrkelse og helt uberørt af kristne eller jødiske religiøse tanker. Selv Mekkas hanif'er, de som fulgte noget af Abrahams rene religion i en forvrænget og uklar form og forkastede afgudsdyrkelse, var ikke påvirket af jødedom eller kristendom. Ingen jødisk eller kristen tanke afspejles i dette folks tilbageblevne digteriske arv. Hvis Profeten gjorde noget forsøg på at lære deres tanker nærmere at kende, ville det være blevet bemærket.

Desuden undgik Muhammad, (fvmh), de lokalt populære former for poesi og retorik allerede inden hans Profetgerning. Historien nævner intet tegn på, at han udmærkede sig frem for andre undtagen i hans moralske forpligtelse, sandfærdighed, ærlighed, oprigtighed og integritet. Han løj aldrig. En påstand, der bevises ved, at selv hans værste fjender aldrig kaldte ham en løgner. Han talte høfligt og brugte aldrig vulgært eller fornærmende sprog. Hans charmerende personlighed og udsøgte manerer fangede hjerterne hos de, der mødte ham. Han fulgte altid principperne for retfærdighed, altruisme og fair play overfor andre og bedrog aldrig nogen eller brød sit løfte.

Muhammad, (fvmh), var beskæftiget med handel og forretning i årevis, men gik aldrig ind i nogen uærlig transaktion. De, der gjorde forretninger med ham, havde fuld tillid til hans integritet. Alle kaldte ham for al-Amin (den Sandfærdige og den Troværdige). Selv hans fjender overlod ham deres kostbare ejendele til sikker opbevaring, og han indfriede deres tillid til fulde. Han var legemliggørelsen af beskedenhed i et samfund, der var ubeskedent i sin kerne.

Han blev opdraget i et folk, der betragtede drukkenskab og hasard som dyder, men han drak aldrig alkohol eller spillede. Omgivet af hjerteløse mennesker flød hans eget hjerte over med menneskelig venligheds mælk. Han hjalp forældreløse, enker og de fattige og var gæstfri overfor de rejsende. Han gjorde aldrig nogen fortræd, men udsatte sig selv for besvær for deres skyld. Idet han undgik stammefejder, var han den fremmeste i arbejdet for forsoning. Han bøjede sig aldrig for nogen skabt ting eller deltog i gudstjenester for afguder, selv da han var barn, for han hadede al tilbedelse af det, der ikke var Gud. Kort sagt kan hans fremstående og strålende personlighed, placeret i sådanne uoplyste og mørke omgivelser, have virket som et fyrtårn af lys, der oplyser den begsorte nat, eller en diamant i en dynge sten.

 

Share this