Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Profetgerning og Profeten Muhammad

7. Militære Ekspeditioner


Under disse svære omstændigheder valgte Guds Budbringer at udsende militære ekspeditioner ind i ørkenens hjerte. Han havde adskillige mål for øje, hvoraf nogle var de følgende:

De vantro forsøgte at slukke Guds Lys med deres munde; men selvom de var uvillige, ønskede Gud at fuldkommengøre Sit Lys (61:8). Guds Budbringer ønskede at bevise, at de vantro ikke kunne udslette Islam.

Mekka nød en central beliggenhed på den Arabiske Halvø. Som dens mest formidable magt følte alle andre stammer en slags tilhørsforhold til den. Ved at sende militære ekspeditioner ud i de omliggende områder ønskede Guds Sendebud at demonstrere Islams magt og bryde Quraysh's dominans. Gennem historien har det været normen at "magt er ret", for "ret" er ofte for svag til at herske. I Arabien havde Quraysh magt og rigdom, så nabostammerne adlød dem. Imidlertid kom Islam for at få ret til at få overherredømme, og derfor måtte Guds Budbringer bryde Mekkas greb om nabostammerne.

Hans mission var ikke begrænset til en fast periode eller nation, for han blev sendt som en barmhjertighed for alle verdener. På denne måde havde han til opgave at viderebringe Islam så langt som muligt. For at det skulle lykkes, måtte han vide, hvad der foregik på halvøen. Disse ekspeditioner tjente som observatører, der gav ham de informationer, han behøvede for at bane vejen for Islams budskab.

Quraysh levede af handel med de internationale markeder i områderne, der i vore dage hedder Syrien og Yemen, og var derfor nødt til at sikre deres handelsruter. Men nu, da muslimerne var i Medina, kunne disse ruter blive truet. Mens Profeten styrkede sin position, udsendte han også militærekspeditioner for at lamme Quraysh's håb og planer om at besejre ham.

Islams befalinger søger at garantere sikkerheden for liv og ejendom, for ærbarhed og tro, såvel som for fysisk, mental og åndelig sundhed. Udfra det er mord og tyveri, røveri og plyndring, udnyttelse og åger (renter), hasardspil, alkohol, illegale seksuelle relationer, anarki samt udbredning af ateisme alle forbudt. Det arabiske ord for tro, iman, betyder fred og sikkerhed. Derfor vil en mu'min (troende) aldrig bedrage, og alle kan være sikre overfor en troendes tunge og hånd. Troende lyver aldrig, bryder deres løfter eller forråder en tillid. Dertil kommer, at de ikke tjener til dagen og vejen ved u-islamiske metoder som at stjæle, udbytte andre eller rentebaserede transaktioner. Desuden forsøger de at ikke skade nogen, for de er overbeviste om, at de, der dræber bare en person, er ligesom de, der dræber hele menneskeheden.

Da Guds Budbringer voksede op til Profet, havde Arabien ingen sikkerhed for liv eller ejendele, ærbarhed eller sundhed eller tro. Dette gjaldt på et globalt plan. En af hans opgaver var derfor at etablere absolut sikkerhed på alle livets aspekter. Engang sagde han til Adiy ibn Khatam: "En dag vil komme, da en kvinde vil kunne ride i en åben vogn fra Hira til Mekka og intet andet frygte end Gud og ulve." (Bukhari, "Manaqib", 25). Ved at udsende militærekspeditioner søgte Guds Budbringer at etablere sikkerhed der og vise enhver, at kun Islam ville bringe dem sikkerhed.

 

Share this