Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Guddommelige Bøger og Koranen

7. Nedskrivning og Bevaring af Koranen


Gud har sendt mere end 124 000 Profeter til menneskeheden. Islam definerer Profeter som dem, der kom med vigtige nyheder ("religionens nyheder") vedrørende tro på Guds Eksistens og Éthed, engle, Profetgerningens mission og Profeter, Åbenbaring og Guddommelige Skrifter, Genopstandelsen og efterlivet samt Guddommelig Forordning (inklusive menneskets frie vilje). Nyhederne inkluderer også et tilbud om et liv, baseret på denne tro, løfter, der angår accepten af tro og advarsler mod at forkaste den. Den jævnlige ødelæggelse, religion bliver udsat for af forskellige samfund, har forårsaget, at Profeter blev sendt ned for at genoprette den, eller også for at ophæve nogle regler eller bringe nye love vedrørende det daglige liv. Sådanne Profeter blev sædvanligvis givet en Bog og kendes som Budbringere, af hvilke de største er Noa, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad (42:13).

Navnet på den religion, Gud, den Almægtige, åbenbarede gennem alle Budbringere, er Islam. Ligesom lovene, der ordner og virker i universet, forbliver de samme og konstante, og ligesom alle mennesker har de samme grundlæggende egenskaber, væsentlige behov og sluttelige bestemmelsessted uanset hvornår og hvor de lever, er det naturligt for religion at være baseret på de samme væsentligheder i tro, tilbedelse og moral.

Muhammad blev sendt som den sidste Budbringer og med den fuldkomne udgave af den Guddommelige religion (Islam). Gud beskytter denne sidste og fuldkommengjorte religion ved at love at bevare Koranen: Uden tvivl, Vi sendte Budskabet ned, og Vi vil bevare det (15:9). Folk, som fulgte de budskaber Moses og Jesus bragte, kaldte dem senere for Judaisme og Kristendom, henholdsvis, hvorimod Islam har beholdt sit originale og Gudgivne navn.Ligesom Gud, den Almægtige, i denne verden handler bag naturlige eller materielle årsager, bruger han også årsager eller midler til at bevare Koranen. En af disse er at have fået Koranen skrevet ned i Profetens levetid og under hans direkte opsyn, så intet kunne blive slettet, tilføjet eller ændret. Alle kopier af Koranen gennem 14 århundreder med Islam er nøjagtigt den samme. Ulig andre tidligere Skrifter er Koranen blevet bevaret i dens originale form eller tekst og på det sprog, den blev åbenbaret på. 15 Derfor er de følgende punkter af betragtelig betydning:

Koranen blev åbenbaret i brudstykker. Gud, den Almægtige tog Sig af dens bevaring, rette recitation og dens deles arrangement. Han åbenbarede for Sin Budbringer, hvor hvert åbenbarede vers og kapitel skulle placeres:

Bevæg ikke din tunge (med åbenbaringen), så at du måske skynder dig (med at overlade) den (til hukommelsen). Det er Os, Som samler den og forkynder den. Men når Vi har forkyndt den, følg dens recitation (som forkyndt). Da er det også Os, Som skal forklare den. (75:16-19)

Højt hævet over alle (spekulationer) findes Gud, den Suveræne, Sandheden. Udvis ikke hastværk med at modtage og recitere Koranen, før dens åbenbaring til dig er komplet; sig tværtimod: "Herre, forøg min viden." (20:114)

Den Almægtige understreger, at ingen falskhed kan røre Koranen eller så tvivl om dens ægthed:

Disse er de folk, som forkastede Budskabet, da det kom til dem. Men faktum er, at dette er en ædel, vældig Bog. Ingen falskhed kan nærme sig den forfra eller bagfra. Det er en åbenbaring, sendt ned fra Én, Viis, Priset. (41:41-42)

Én gang om året gennemgik Profeten alt det, der var blevet åbenbaret op til da, sammen med Ærkeenglen Gabriel. I hans sidste år, efter Åbenbaringen var komplet, kom Gabriel to gange, og ud fra dette konkluderede han, at han snart skulle dø. 16

Helt fra begyndelsen var Ledsagerne yderst opmærksomme på Koranen og gjorde deres bedste for at forstå, ihukomme og lære den. Faktisk beordrede Koranen dem til at gøre det: Når Koranen bliver reciteret, da lyt til den og vær på vagt, så I kan få barmhjertighed (7:204).

Det var kun få mennesker, der kunne læse og skrive, da Åbenbaringen begyndte. Efter Slaget ved Badr (624), det første militære møde mellem mu.Åslimerne og polyteisterne fra Mekka, blev krigsfangerne fra Mekka først sat fri efter de havde lært 10 muslimer fra Medina at læse og skrive. Arvingerne til denne politik prøvede da på at memorisere Koranen af adskillige grunde: det er obligatorisk at recitere nogle vers under de foreskrevne bønner; Koranen var noget ganske nyt for dem; det rensede deres sind for fordomme og fejlagtige opfattelser, deres hjerter for synder og illuminerede dem; og det opbyggede et samfund af oplyste sind og rensede hjerter.

For at forstå rækkevidden af deres arbejde og antallet af de, der gjorde det, blev 70 Ledsagere, som havde memoriseret den, dræbt og led martyrdøden ved Bi'r al-Ma'una (625). Under Profetens levetid led andre 70, eller deromkring, også martyrdøden. Da Profeten døde, var der mange Ledsagere, der kunne Koranen udenad, blandt andet 'Ali ibn Abi Talib, 'Abdullah ibn Mas'ud, 'Abdullah ibn 'Abbas, 'Abdullah ibn 'Amr, Hudayfa ibn al-Yaman, Salim, Mu'adh ibn Jabal, Abu al-Darda, Ubayy ibn Ka'b samt 'A'isha og Umm Salama (to af Profetens hustruer). Nye konvertitter eller immigranter til Medina blev sendt til Ledsagerne for at lære Koranen. Da den efterfølgende recitation steg til en summende støj, bad Profeten dem om at sænke stemmerne, så de ikke forvirrede hinanden. 17

Koranen blev åbenbaret stykvis og mest ved bestemte lejligheder. Når som helst et vers, et kapitel eller en gruppe vers blev åbenbaret, blev de memoriseret af mange Ledsagere og skrevet ned af skriftlærde, som Profeten havde udvalgt specielt til dette formål. Budbringeren fortalte dem også hvor i Koranen, de skulle indsættes. Disse omkring 40 Ledsagere, der også var kendt som Åbenbaringens Skrivere, kopierede også stykkerne til sig selv og bevarede dem. 18

Ved tiden for Profetens død havde 'Ali ibn Abi Talib, Mu'adh ibn Jabal, Abu al-Darda, Ubayy ibn al-Ka'b og andre Ledsagere allerede samlet disse dele i bogform. 'Ali arrangerede dem kronologisk. 19 Efter Slaget ved Yamama (633), hvorunder ca. 70 memorisanter døde martyrdøden, bad 'Umar ibn al-Khattab kaliffen Abu Bakr om at samle en "officiel" version. En førende lærd og memorisator, Zayd ibn Thabit, blev valgt til opgaven. Efter et grundigt arbejde forberedte han den officielle samling (mushaf). 20

Den Almægtige erklærer: Det er Os, Som samler den og forkynder den (75:17). Koranens vers og kapitler blev arrangeret og samlet i henhold til Profetens instruktioner, som var guidet af Åbenbaringen. Den officielle version blev dannet efter Slaget ved Yamama. Når der opstod uenighed om udtalen af bestemte ord, blev den formelle version kopieret og sendt til de vigtige centre under kaliffen 'Uthman ibn 'Affans regering (644-56). 21

En af de fremmeste grunde til Koranens fortsatte ufordærvelighed er, at den er blevet bevaret på dens oprindelige sprog. Ingen i den muslimske verden har nogensinde tænkt på at erstatte den med en oversættelse og derfor blev den aldrig udsat for upræcise eller fejlagtige oversættelser, eller for tilføjelser eller slettelser.

Konklusionen er, at den Koran, vi i dag holder i hænderne, er den samme Koran, som Profeten modtog fra Gud. Dens autencitet og ægthed kan ikke bestrides. Ingen muslimsk lærd af nogen standard har nogensinde tvivlet herom, og ingen har sat spørgsmålstegn ved, at Profeten talte hvert et ord, som vi finder i Koranen i dag.

 

Share this