Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Profetgerning og Profeten Muhammad

9. Relationer med de Jødiske Stammer


Medinas jødiske stammer var ikke ivrige efter at opfylde de ting, de var blevet enige om med Guds Budbringer efter hans Emigration. Under Slaget ved Badr holdt de med de mekkanske polyteister; efter Badr opmuntrede de åbent Quraysh og andre arabiske stammer til at forene sig mod muslimerne. De samarbejdede også med hyklerne, der tilsyneladende var en integreret del af den muslimske statsorden.

For at sabotere udbredelsen af Islam begyndte de at puste til gløderne af gammelt had mellem Aws og Khazraj, de to stammer af Medinas muslimer. Ka'b ibn Ashraf, høvding for Banu Nadir, tog til Mekka og reciterede bevægende elegier for de mekkanere, der blev dræbt ved Badr, i et forsøg på at fremprovokere Quraysh til nye fjendtligheder. Han bagtalte også muslimerne og lavede satire over Guds Budbringer i sine digte.

De jødiske stammers overtrædelser af deres traktatlige forpligtelser overskred alle grænser. Nogle få måneder efter Badr blev en muslimsk kvinde behandlet uanstændigt af nogle jøder fra Banu Qaynuqa´, den mest anti-muslimske stamme. Under den efterfølgende kamp blev en muslim martyr, og en jøde blev dræbt. Da Guds Budbringer bebrejdede dem denne skændselsgerning og mindede dem om deres kontraktlige forpligtelser, truede jøderne ham: "Bliv ikke vildledt af dit møde med et folk, der ikke har kendskab til krigskunst. Du var heldig. Ved Gud, hvis vi slås imod dig, vil du vide, at vi er mænd af krig." Men Guds Budbringer marcherede mod dem og slog dem.

Den jødiske Banu Nadir stamme var oprindeligt en svoren allieret af muslimerne i Medina. Men dens medlemmer lavede i hemmelighed intriger med Mekkas hedninge og hyklerne i Medina. De forsøgte endda at dræbe ham, mens han besøgte dem, og brød gæstfrihedens love og deres traktat. Guds Budbringer bad dem om at forlade deres strategiske positioner, omkring 3 km. syd for Medina, og de gik med til at gøre det. Men da 'Abdullah ibn Ubayy, hyklernes høvding, lovede dem hjælp i tilfælde af krig, nølede Banu Nadir.

Så belejrede den muslimske hær dem i deres forte. Da Banu Nadir indså, at hverken polyteisterne i Mekka eller Hyklerne i Medina bekymrede sig nok til at hjælpe dem, måtte de forlade byen. De var forfærdede; men deres liv blev sparet. De fik ti dage til at flytte sig selv, deres familier og alt, de kunne bære. De fleste af dem sluttede sig til deres brødre i det sydlige Syrien og andre i Khaybar.

Da de allierede var på vild flugt efter slaget ved Voldgraven (627) og vendte slagne hjem, vendte Guds Budbringer sin opmærksomhed mod Banu Qurayza. De havde forrådt deres alliance med Guds Budbringer, havde slået sig sammen med Quraysh og havde givet asyl til Banu Nadirs ledere, som Huyay ibn Akhtab, som var blevet udvist fra Medina og fortsatte med at konspirere mod muslimerne.

Lige efter Slaget ved Voldgraven beordrede Guds Budbringer sine Ledsagere til at marchere mod denne jødiske stamme og lod sit telt slå op lige overfor deres fort. Han ville have tilgivet dem, hvis de havde spurgt; men de foretrak at holde ud. Budbringeren belejrede dem i 25 dage. Til sidst bad de om betingelserne for overgivelse, idet de blev enige om, at de skulle underkaste sig Sa'd ibn Mu'adhs domsfældelse, som bekendtgjorde deres dom i henhold til Torah'en. Det var afslutningen af Banu Qurayzas konspirationer, såvel som den jødiske tilstedeværelse i Medina.

Et år efter Slaget ved Voldgraven underskrev Guds Budbringer en traktat for våbenstilstand i 10 år med Quraysh. Denne traktat var en klar sejr, der åbnede døren til nye og større sejre for Islam. Truslen fra Mekka ophørte, og Guds Budbringer sendte gesandter til nabolandene for at invitere dem til Islam. Han satte også i gang med at løse de andre problemer, han stod overfor i Arabien.

De fleste af Banu Nadirs jøder slog sig ned i Khaybar efter deres fordrivelse fra Medina. Khaybars jøder fortsatte sammen med dem at arbejde imod Islam sommetider sammen med Quraysh, sommetider sammen med Banu Ghatafan. Banu Nadir havde været medvirkende til at opstille den hær på 20 000 mand store anti-muslimske alliance, der blev slået ved Slaget ved Voldgraven. For at forsøge at afslutte denne konstant fjendtlige jødiske tilstedeværelse, så Arabien kunne blive gjort sikkert for fremtiden og fri prædiken af Islam, handlede muslimerne.

Banu Qurayzas nederlag ophidsede jøderne i Khaybar til at alliere sig med Banu Ghatafan og angribe Medina. De var i gang med forberedelserne hertil, da Guds Budbringer efter traktaten ved Hudaybiya marcherede mod Khaybar. Efter en heftig kamp erobrede muslimerne Khaybar.

 

Share this