Forside | Tilbedelse

Begravelsesbønnen


En død muslims rettigheder over levende muslimer. En afdød muslim har fire rettigheder over levende muslimer. Retten til at blive vasket, svøbt (i liglagen), få en begravelsesbøn og begravet. Men muslimer er ikke forpligtet til at gøre dette for dem, som dør som frafaldne, eller mens de kæmper mod muslimerne.

Besøge en syg. Det er en varmt anbefalet og berømmelig handling at besøge én, der er syg. Muslimerne foreslår den døende, at han skal erklære Guds Enhed: La ilaha illa'llah, Muhammadun Rasulu'llah (Der er ingen anden guddom end Gud, og Muhammad er Hans Budbringer) eller trosbekendelsen: Ashhadu an la ilaha illa'llah wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu wa rasuluh (Jeg bevidner at der er ingen gud udover Gud, og jeg bevidner at Muhammad er Hans Budbringer). 

Vaske liget: Når en muslim dør, skal legemet vaskes af en kyndig muslim tre gange. Inden afvaskningen gives den døde en lille rituel afvaskning. Kvinder vasker døde kvinder, mænd vasker døde mænd. Men en kvinde kan vaske sin afdøde ægtemand. Den afdødes slægtninge og andre bør ikke se legemet blive vasket, og liget bør parfumeres med kamfer, moskus og lignende dufte.

At bede begravelsesbønnen: Efter at være blevet vasket, svøbes den afdøde muslim ind i et klæde og lægges i en kiste. Dette gælder for alle, undtagen martyrer, som begraves i det tøj, de led martyrdøden i. Liget anbringes på en hævet platform eller en jævn sten, således at dets højre side vender mod qibla. Forsamlingen rejser sig så for at bede foran liget. Mens denne bøn er obligatorisk for alle muslimer og skal bedes i fællesskab, er ikke alle nødt til det, hvis nogle deltager. Kvinder kan også være med.

Imamen gør intentionen om at bede for den afdøde (den afdødes køn skal specificeres) for Guds skyld og velbehag. Forsamlingen gør den samme intention og tilføjer derpå intentionen om at bede bag imamen. Idet de følger imamen, begyndes bønne med den indledende takbir (som i alle bønner), fremsætter sine supplikationer, sige takbir med hænderne under navlen, påkalde Guds velsignelser og fred over Hans Budbringer og hans Familie (som i slutningen af andre bønner), gentage takbir mens man holder hænderne under navlen, bede for den afdøde og alle andre muslimer (levende og døde), sige takbir for tredje gang og give hilsener til højre og til venstre.

Begrave den døde: Muslimer anbringer den døde i graven, mens de siger: "Bi'smi'llahi ala millet-i Rasuli'llah” (I Guds Navn og i henhold til Guds Budbringers religion og måde). Afdøde lægges på højre side med ansigtet mod qibla og klædet bindes op. En sten eller lignende placeres diagonalt på graven og en smule skråt, så jord ikke dækker liget. Man lægger jord ovenpå stenen og dækker graven. Efter recitation af nogle passager fra Koranen og bønner til Gud for den afdøde forlader  folk stedet.

 

Share this