Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

DET ENDELIGE, VERDENSOMSPÆNDENDE FRAFALD OG VERDENS UNDERGANG


Den udvikling i videnskaberne og teknologi, der er uden fortilfælde i historien, vil få menneskeheden til at tro, at den har så megen viden og magt, at en magt, der er højere end mennesket selv, ikke længere er nødvendigt eller et krav. Det vil få folk til at gøre oprør mod Himlen og kaste sig ud i fordærv i en grad, der sætter et verdensomspændende frafald i gang. Der vil kun være ganske få troende tilbage, og de ikke-troende, oprørske kræfter vil ødelægge Ka'bah'en. Dette vil markere verdens ende. Gud, den Almægtige, vil mildt tage de troendes sjæle. 7 Ifølge Said Nursi vil Jorden, sandsynligvis som følge af et sammenstød med et andet himmellegeme, begynde at rotere den anden vej rundt om sig selv, således at solen står op i vest og går ned i øst. Det er det sidste tegn på verdens ødelæggelse. Nogle vers fra Koranen, der beskriver denne ødelæggelse, lyder som følger:

Når solen bliver foldet sammen; når stjernerne falder, mister deres glans; når bjergene bevæger sig; når den ti måneders gravide kamel bliver efterladt; når de vilde dyr gennes sammen; og når havene koger...(81:1-6)

Når himlen bliver revet i stykker, når planeterne bliver spredt, når havene vælder frem og når gravene bliver væltet, vil hver sjæl vide, hvad den har sendt frem, og hvad den har holdt tilbage. (82:1-5)

Når Jorden gennemrystes af dens (afsluttende) jordskælv, og Jorden fremlægger sine byrder, og menneskeheden siger: "Hvad er der i vejen med den?" Den dag vil den fremsige sine nyheder, fordi jeres Mester inspirerede den. Den dag skal menneskeheden komme frem i spredte grupper for at blive vist deres gerninger. Hvem, der gør et atoms vægt af godt, skal se det da; og enhver, som gør et atoms vægt af ondt, skal se det da. (99:1-8)

Share this