Forside | islam

Det universelle budskab


Mens vi iagttager konstant forandring i naturen, er der et underliggende aspekt af permanens i alting. For eksempel spirer et frø under jorden og vokser op til et træ, uden at lovene for spiring og vækst forandres. På samme måde er menneskehedens og menneskelivets essentielle egenskaber med alle dets vitale, uundværlige nødvendigheder, såvel som disses påvirkninger af vore liv og miljø, er forblevet uforandrede siden skabelsen af Adam og Eva. Vi deler alle visse generelle livsbetingelser og værdier: vi fødes, modnes, gifter os, får børn og dør; vi har nogen grad af vilje og fælles ønsker; vi deler visse værdier, såsom ærlighed, venlighed, retfærdighed, mod og så videre.
Derfor kom alle de Profeter, Gud sendte, med det samme budskab. Ethvert skabt væsen er naturligt afhængigt af sin Skaber. Kun Skaberen er Selv-eksisterende, unik og alene og ikke sammensat, offer for forandring eller begrænset af tid og rum. Troen på sådant et Guddommeligt Væsen udgør den primære grund for den Guddommelige religion, alle Profeter har prædiket om. De andre søjler er tro på Genopstandelsen, på alle Profeter uden forskelsbehandling, engle, Guddommelige Skrifter og Guddommelig forudbestemmelse (inklusiv menneskets frie vilje).
De, som ikke bruger deres frie vilje til at disciplinere sig selv, risikerer at blive slave af deres lidenskaber. En sådan mangel på selvdisciplin får os til at bebrejde andre, for målet med denne adfærd er at tilfredsstille vores begær. Da den Guddommelige religion ikke tillader, at man begår den slags fejl, vil de, der begår fejlene, forsøge at korrumpere religionen for at retfærdiggøre deres indfald og ønskedrømme. Dette giver uorden, undertrykkelse, konflikter uden ende og ødelæggelse. Gud ønsker barmhjertighed for Hans skabelse, ikke undertrykkelse og uretfærdighed, og at dens medlemmer lever i fred, så retfærdighed er fremherskende. Men historien afslører, at de tidligere Profeters følgere blev splittet op i stridende fraktioner og lavede religionen om til at tjene deres egne interesser eller foretrukne områder.
Alle tidligere Profeter blev udsendt for at genoprette den Guddommelige religion til dens oprindelige renhed ved at rense den for alle opfindelser og afvigelser, der var tilføjet af dens tilhængere. Derfor blev Profeten Muhammad sendt efter Profeten Jesus for at prædike de samme troen søjler, i Gud åbenbarede Koranen for ham, den indeholder de evige principper for vort individuelle og kollektive liv. Da Gud befaler, at Koranen er absolut og permanent bevaret, er Profeten den sidste Budbringer.
Islam ærer de religiøse erfaringer, de havde, som kom før åbenbaringen af Koranen, for Islam bekræfter og fuldstændiggør det, der er sandt i disse religioner. Med dette i baghovedet siger muslimerne, at Profeten Abraham og alle andre Profeter var muslim. Dette syn på sagen forklarer, hvorfor islamisk civilisation, lige fra begyndelsen var, og stadig er, tolerant, pluralistisk og inklusiv. Den har altid været således, undtagen i de sjældneste tilfælde.
Islam siger, at Guds universelle forsyn ville være benægtet, hvis der bare blev oprejst Profeter i ét land, og andre lande ikke fik nogle Profeter. Koranen erklærer at Gud er alle verdeners Herre og Bevarer. Han gjorde ikke forskel på nationerne, da Han sendte Sin Åbenbaring, og derfor må muslimer ikke gøre forskel mellem nogen af Hans Budbringere:
Sendebudet tror på det, der er åbenbaret ham fra hans Herre, og (ligeledes) de troende: alle tror de på Gud og Hans engle og Hans bøger og Hans sendebud (og siger): Vi gør ikke forskel på nogen af Hans sendebud. Og de siger: Vi hører, og vi adlyder. (giv os) Din tilgivelse, vor Herre, og til Dig vender vi tilbage.(2:285)
Islam er opfyldelsen af alle religioner. Ved at acceptere alle nationers Profeter og Skrifter bekræfter Islam Guds Enhed og universelle forsyn, såvel som den almene gyldighed ved religiøs oplevelse. Muslimer er sande følgere af alle Profeter, inklusive Abraham, Moses og Jesus.
Muslimer forkaster muhamedanismen, for de tilbeder ikke Muhammad. For at forstå Islam, sådan som dens tilhængere gør det, må ord som muhamedaner eller muhamedanisme bortkastes. Muhammad påstod aldrig, at han var mere end et menneske, der modtog åbenbaringer fra Gud. Han lavede ikke Islam, han modtog den ganske enkelt.
Share this