Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

Er Døden Noget at Frygte?


Graven kan optræde på tre måder, for der er tre slags mennesker. For troende er den en dør til en skønnere verden. For de, som indrømmer, at der et liv bagefter, men som lever et vildledt, bortødet liv, er den døren til et isoleret fangenskab og et evigt fængsel, der vil adskille dem fra deres kære. Eftersom de tror og bekræfter det, men ikke lever i henhold til deres tro, er det nøjagtig sådan, de vil blive straffet. For ikke-troende og de vildledte, som ikke tror på det Hinsidige, er det døren til "henrettelse". Da de tror, at døden er en henrettelse uden genopstandelse, vil de blive straffet både i graven og i den anden verden.

Døden kan komme når som helst, for dens forudbestemte tidspunkt er ikke kendt. Overfor sådan en ærefrygtindgydende, truende virkelighed søger vi desperat efter en måde, vi kan undgå straf og fængsel på, efter en måde til at ændre graven til en dør, der åbner sig til en verden af lys og evig glæde. Døden vil blive oplevet på en af de tre måder, som det er blevet rapporteret af 124 000 troværdige vidner - Profeterne. Deres rapporter er blevet bekræftet af millioner af helgener, der har stolet på deres skelneevne, iagttagelse og intuition. Desuden har utallige sandhedssøgende lærde bevist det rationelt med deres afgørende beviser på niveauet med "sikkerhed afhængig af etableret viden." Begge grupper er enige i at kun troen på og lydighed overfor Gud kan frelse én fra straf og indespærring og gøre graven til en vej til evig lykke.

Hvis bare én pålidelig reporter advarede om, at på en bestemt vej var der 1% risiko for at dø, ville folk være så skrækslagne, at de ville undgå den. Men talløse sandfærdige, autorative reportere - Profeter, helgener og sandhedssøgende lærde - har givet bevis på deres sandhed og har advaret os om, at vildledning og bortødelse giver en 100 % risiko for død og efterfølgende straf. Modsat hertil kan tro og tilbedelse ændre graven til en dør, der åbner sig mod evige skatte, et palads for varig lykke. Hvis vi, især de af os, som påstår at være muslimer, ikke virkeligt tror og tilbeder, stillet overfor sådan en vældig advarsel, hvordan vil vi da overvinde vor ængstelse, mens vi venter på døden, selv hvis vi blev givet herredømmet over hele verden og kunne nyde alle dens fornøjelser?

Når vi ser alderdom, sygdom, ulykke og talrige tilfælde af død overalt, åbner det for vor smerte atter en gang og minder os om døden. Selvom de vildledte og udsvævende mennesker tilsyneladende nyder alle arter af fornøjelser og glæde, er de med største sikkerhed i en helvedesagtig tilstand af åndelig lidelse. Men ligegyldighedens dybtgående lammelse gør dem midlertidigt ufølsomme overfor det.

Lydige troende oplever graven som en dør til en evig skat og uendelig lykke. Da de har en "trosattest", en uvurderlig billet tildelt af Skæbnen, forventer de altid kaldet "kom og saml jeres billet" med en inderlig glæde og åndelig fryd. Hvis denne fryd kunne antage en materiel form som et frø, ville det vokse op til et privat paradis. Men de, som nægter sig denne store fryd og glæde, for i stedet at hengive sig i deres drifters vold, som vælger forgængelige og ulovlige nydelser, der vil give dem store smerter, ligger langt under menneskehedens status.

Så de af jer, der er afhængige af verdslig glæde og bekymrede for jeres fremtid, selv mens I har travlt med at sikre den og jeres liv, vær tilfreds med det, der er religiøst lovligt. I må have forstået nu, at hver forbuden fornøjelse bærer i sig tusinde smerter. Hvis fremtidige begivenheder, lad os sige om 50 år fra nu, blev forevist på et teater, ville de udsvævende blive forfærdede og væmmes ved sig selv. De, som ønsker at være evigt lykkelige i begge verdener, burde følge Profetens instruktioner på troens faste grund.

 

Share this