Forside | islam

Gøre godt for mistede dage.


Folk som er (ikke kronisk) syge eller på rejse, kan bryde fasten i Ramadanen; men skal gøre godt for de mistede dage. Hvis rejsende gør intentionen om at faste om natten, kan de stadig bryde deres faste om dagen. Hvis de allerede havde gjort intentionen om at faste, mens de var hjemme, men så besluttede at rejse i løbet af dagen, er de fleste lærde enige om, at så skal de faste.

De, der har brudt fasten pga. svære omstændigheder, skal også gøre godt for de mistede dage. De lærde er enige i, at menstruerende kvinder, kvinder med blødninger efter fødsel samt gravide og ammende kvinder, som er bange for, at fasten kan skade barnet eller dem selv, skal gøre godt for de mistede dage.

Betale kompensation:

De, som er for gamle til at faste, såvel som de kronisk syge, har tilladelse til at lade være med at faste, for fasten ville lægge for mange vanskeligheder på dem. Men de skal bespise én fattig person for hver dag, de ikke faster. Hvis dem, der var på rejse eller havde en anden undskyldning, dør, inden de når at gøre godt for de mistede dage, skal der ikke betales kompensation. Men hvis de bad deres arvinger om at betale en sådan kompensation, skal pengene tages ud af den afdødes ejendom. Hvis de, som døde, døde inden de fik gjort godt for de mistede dage, selvom de havde tid nok til at gøre det, må man bede deres arvinger om at betale den nødvendige kompensation.

Dage, hvor faste er forbudt:

Alle lærde er enige i at det er forbudt at faste på de to 'Eid ('Eid al-Fitr og 'Eid al-Adha). Det er ligegyldigt om fasten er obligatorisk eller frivillig. At faste frivilligt udelukkende om fredagen bliver misbilliget. Hvis man faster dagen før eller efter den, hvis det er en dag, man normalt faster på (f. eks. den 13., 14. eller 15. i måneden), eller hvis det er 'Ashura Dagen (10. Muharram), misbilliges det ikke at faste på en sådan fredag. Den samme regel gælder for lørdagen. Det misbilliges at faste på "tvivlens dag", når man ikke er sikker på, om det er den sidste dag i Sha'ban eller den første dag i Ramadanen, ligesom det heller ikke er velset at faste flere dage i træk uden at spise, overhovedet (al-wisal).

Frivillige faster:

Budbringeren opmuntrede muslimerne til at faste de følgende dage: seks dage i Shawwal; den 10. Muharram ('Ashura) og de dage, der kommer umiddelbart før og efter den; det meste af Sha'ban (måneden inden Ramadan); hver torsdag, fredag og lørdag i de hellige måneder (Dhu'l-Qa'da, Dhu'l-Hijja, Muharram, Rajab); hver mandag og torsdag; og den 13., 14. og 15. i hver måned. Han tillod også de, der kan faste hver anden dag, som kaldes sawm Dawud (Profeten Davids Faste), at gøre det.

Måltidet før daggry og at bryde fasten:

Det er sunna (anbefalet) at få sig et måltid før daggry mellem midnat og daggry. Det anses for bedst at vente med det, så man spiser det så tæt på daggry som muligt. De, som faster, skal skynde sig med at bryde fasten, når solen er gået ned og, lige inden de spiser, gøre følgende supplikation (højst tilrådeligt): "Oh Gud, jeg har fastet for Dig, troet på Dig, sat min lid til Dig og bryder min faste med Dine forsyninger."

Fastens essentielle elementer

Det forlanges, at man foretager den rette intention om at faste i Ramadanmåneden. Det foretrækkes, at man gør denne intention før daggry og hver nat i Ramadanen. Men den er gyldig, ligegyldigt hvilken del af natten, den gøres i, og man kan endda foretage den ved middag, hvis man glemte det før daggry. Det er ikke nødvendigt at udtale den højt, for den er i virkeligheden en handling i hjertet, der ikke involverer tungen. Dertil kommer, at den bliver opfyldt ved éns intention om at faste af lydighed overfor Gud og søge Hans velbehag. Ifølge mange jurister kan intentionen om en frivillig faste gøres indtil middag.

I fastetimerne kan man ikke spise, drikke eller foretage sig ægteskabelige seksuelle forhold. Inden åbenbaringen af Koranen kunne ægtepar ikke have noget seksualliv under fasteperioden. Denne regel blev ophævet i 2:187, der tillader samleje mellem ægtefæller i Ramadanens nætter:

Det er gjort lovligt for jer at gå til jeres hustruer om natten i Fasten; (der er sådan en umistelig intimitet mellem jer), at de er en klædebon for jer (der svøber sig om jer for at beskytte jer mod illegitime forhold og besmykke jer), og I er en klædning (af samme slags) for dem. (2:187)

Men det er stadig forbudt i fastetimerne.

Undgå upassende handlinger

Faste, en type tilbedelse for at nærme sig Gud, blev beordret for at rense sjælen og opøve den i gode gerninger. De, som faster, må skærme den mod enhver handling, der måske kan udligne fastens goder. På denne måde vil fasten forøge deres personlige Guds-bevidsthed og fromhed. Fasten er mere end blot at lade være med at spise og drikke; den betyder også at undgå alt andet, Gud har forbudt. Budbringeren sagde: Fasten handler kun om at afholde sig fra mad og drikke, men handler også om at afholde sig fra tom snak og et grimt og sjofelt sprogbrug.

 

Share this