Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

Guddommelig Nåde og Generøsitet Kræver Genopstandelsen


Vi bliver forsynet med det, vi behøver, næsten gratis. Jo mere nødvendigt, en substans er for opretholdelse af livet, des mere findes der af den i naturen og des billigere er den. Vort mest presserende behov er luft, som vi modtager helt gratis. Derefter kommer vand, som er næsten gratis. Gud sender begge disse to ud af Hans endeløse Barmhjertighed, og vi skal overhovedet ikke bidrage med noget. Dertil kommer varme og lys, som vi modtager fra solen, også ganske gratis. Når vi betragter resten af den overflod, Gud forsyner os fra, ser vi, at de er yderst billige. Og stadig forlanger man, at Gud skal udføre et mirakel, for at man måske kan tro på Ham! Det arbejde, vi skal lægge for dagen for at skaffe os disse velsignelser, er minimalt sammenlignet med, hvordan de blev frembragt. Men hvis disse gaver eller velsignelser blot var flygtige og ufuldkomne, ville vor frygt for døden forvandle dem til gift.

Takket være Guds evige Væsen, vil Han sørge for os i evige og stadigt bedre former af gaver gennem Hans Navne og Attributter, ganske gratis. Da disse velsignelser er evige, vil de ikke blive årsag til smerte, fremavlet af vor frygt for døden. For de troende forandrer Han døden til et skifte af verdener, en frigørelse fra verdens pligter, en indbydelse til den evige bolig, Han har forberedt til dem, og et pas til at drage til den bolig.

 

Share this