Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

Guddommelig Skønhed Kræver Genopstandelsen


Lyt til fuglene en forårsmorgen, en bæks pludren gennem grønne enge eller dybe dale. Se på skønheden ved iøjenfaldende grønne sletter og træer i blomst. Betragt solen stå op eller gå ned, fuldmånen på en skyfri, klar nat. Alle disse og mange flere ting, som Gud, den Almægtige lægger frem for vore sanser, er blot et enkelt glimt af Hans absolutte og evige Skønhed manifesteret gennem mange slør. Ved at iagttage sådanne manifestationer, som Han gør Sig Selv kendt ved, henrykkes vi.

Midlertidige velsignelser efterlader uudholdelig smerte i vore hjerter, når de forsvinder. Hvis foråret kun viste sig én gang, ville vi sukke efter det, til vi døde. Så en sand velsignelse skal nødvendigvis være evig. I denne verden viser den Evigt Skønne os kun skygger af Hans Skønhed, så vort begær efter at se Dens evige og fuldkomne manifestation vil blive vækket. Derudover vil Han tillade os at se Ham i Paradis, på en måde, der er uden nogen kvalitative og kvantitative mål eller dimension: På den dag vil der være skinnende ansigter, stirrende på deres Herre (75:22-23).

Share this