Forside | islam

Handlinger, der ugyldiggør fasten og kræver en godtgørelsesdag og bod


At spise, drikke og have samleje i dagtimerne med forsæt, kræver en anden dags faste samt en bod. Bod defineres som at sætte en slave fri, hvis man kan; hvis vedkommende ikke har slaver eller ikke kan befri en af gyldige grunde, skal han eller hun faste i 60 dage i sammenhæng; hvis man ikke kan det, skal man bespise en fattig person gennem 60 dage eller bespise 60 fattige på én dag med måltider, der svarer til dem, man normalt selv spiser derhjemme.

 

De fleste lærde siger, at både mænd og kvinder skal gøre bodshandlinger, hvis de med vilje havde samleje om dagen, selvom de havde intention om at faste den dag. Hvis de gjorde det ud af glemsomhed, tvang eller de ikke havde intention om at faste den dag, skal der ikke udføres nogen bodshandling. Hvis kvinden blev tvunget eller voldtaget af manden, er det kun ham, der skal gøre en bodshandling.

Alle lærde er enige i, at folk, der med vilje brød fasten og gjorde bod og derpå brød den igen på en måde, der kræver en ny bod, skal de udføre en ny bodshandling. På lignende vis er de også enige om, at hvis folk bryder fasten to gange på én dag, før de har gjort bod for den første handling, skal de kun gøre en enkelt bodshandling. Hvis man bryder sin faste og gør det igen i den samme Ramadan uden bodshandling, skal man kun gøre bod én gang. Grunden til det er, at der er en straf for handlinger, der bliver gentaget, og hvis boden eller straffen ikke bliver effektueret, samles alle disse handlinger under én.

Share this