Forside | Hz. Muhammed(sav)

Profetens hustruer:


Da profetens første hustru Khadija, i hvem Gud finder behag, var død, giftede profeten e sig med 11 kvinder; alle var fraskilte og voksne, undtagen A'ishah, i hvem Gud finder behag. Seks af hans hustruer kom fra Quraish-stammen, fem kom fra andre arabiske stammer, og en kom fra de koptiske kristne i Egypten. Hun var mor til Ibrahim. Profeten e sagde:

‘Hvis I har koptere under jeres styre, skal I behandle dem godt, for imellem os er der et løfte og et slægtskab.'   (Abdurrazaaq #19325)

Profeten e giftede sig med disse kvinder af flere grunde:

1. Religiøse og lovgivningsmæssige formål: Profeten e giftede sig med Zainab b. Jahsh, i hvem Gud finder behag. I vankundighedens tid forbød araberne en mand at gifte sig med sin adoptivsøns kone. De mente, at en adoptivsøn var som en ægte søn i alle henseender. Profeten e giftede sig med hende, selv om hun havde været gift med hans adoptivsøn, Zaid b. Harithah, i hvem Gud finder behag. Guds sendebud e giftede sig med hende for at afskaffe den form for tro. Gud, den Ophøjede, siger:

(Men da Zaid havde været gift med hende et stykke tid, gav Vi dig hende som hustru, så de troende ikke skulle være i tvivl, hvad angår deres adoptivsønners hustruer, når de havde været gift; og Guds befaling skal opfyldes.)   (33:37)

2. Politiske grunde og for forkyndelsens skyld ( Da'wah), for at åbne folks hjerter, og for at tiltrække de arabiske stammers følelser: Guds sendebud e giftede sig med kvinder fra de største og stærkeste arabiske stammer. Profeten e beordrede sine venner, i hvem Gud finder behag, at gøre det samme. Profeten e sagde til Abdurrahmaan b. Auf, i hvem Gud finder behag:

‘Hvis de adlyder dig (dvs. accepterer islam), så gift dig med datteren af stammens overhoved.'

Dr. Cahan sagde: ‘Nogle aspekter af hans liv kan virke forvirrende på os set i lyset af vore dages mentalitet. Sendebudet beskyldes for at være besat af materielt begær og at have haft ni hustruer, som han giftede sig med, efter at hans hustru Khadija, i hvem Gud finder behag, døde. Men det står klart, at de fleste af disse ægteskaber blev indgået af politiske grunde for at vinde nogle højagtedes og stammers loyalitet.'

3. Sociale grunde: Profeten e giftede sig med nogle af sine venners hustruer, efter at vennerne var døde i Jihad eller under deres missionsrejser (Da'wah). Han giftede sig med dem, selv om de var ældre end han, og han gjorde det for at ære dem og deres ægtemænd.

Den italienske forfatter Veccia Vaglieri skrev i sin bog ‘Apologia dell’islamismo’: ‘I sine unge år, hvor det seksuelle instinkt plejer at være på sit højeste, giftede Muhammed e sig kun med én kvinde. Selv om han levede i det samfund, han levede i, hvor polygami snarere var reglen end undtagelsen, og det var let at få skilsmisse – giftede han sig kun med én kvinde, selv om hun var 15 år ældre end han. Han var hende en trofast ægtemand i 25 år og giftede sig ikke med nogen anden kvinde før efter hendes død. På det tidspunkt var han 50 år gammel. Bag hvert af de ægteskaber lå der sociale og politiske formål, i den forstand at han ønskede at ære de fromme kvinder eller skabe loyalitet hos visse stammer, så islam kunne blive udbredt blandt dem. Alle de hustruer, Muhammed e giftede sig med, var tidligere gift, og de var ikke unge og smukke; undtagen A'ishah, i hvem Gud finder behag. Så hvordan kan nogen hævde, at han var et vellystigt menneske? Han var et menneske, ikke en gud. Hans ønske om at få en søn kan også have fået ham til at gifte sig; for de drengebørn, han fik med Khadija, døde alle sammen. Og selv om han ikke havde de økonomiske ressourcer, påtog han sig de økonomiske forpligtelser over for sin store familie. Han var retfærdig over for dem alle sammen og gjorde ikke forskel på dem. Han fulgte samme praksis som andre profeter så som Moses og andre, som ingen bebrejdede, at de havde flere hustruer. Er grunden til, at folk bebrejder Muhammed e det, at vi kender hans liv i detaljer, og kender så lidt til detaljerne i de tidligere profeters liv?

Thomas Carlyle sagde: ‘Muhammed selv, var ifølge alt, hvad der kan siges om ham, ikke i sine drifters vold. Vi tager meget fejl, hvis vi opfatter den mand som en gemen vellystning, der kun søgte at tilfredsstille sine lyster.'[1]

 


[1] 'Heroes, Hero-Worship and the Heroic in History'

Share this