Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

Relationen mellem Tingene og Menneskeheden Tyder På Genopstandelsen


Der er en grundlæggende relation mellem menneskeheden og denne verden. Vi bliver født ind i en venlig omverden og udstyres med de påkrævede sanser. Vi har følelser som medfølelse og medlidenhed, omsorg og kærlighed; for der mange ting i denne verden, hvorpå vi kan bruge dem. Vi føler sult og tørst, kulde og varme. Lykkeligvis kan disse følelser blive tilfredsstillet med det, der blev forberedt tidligere eller med blot en lille smule anstrengelse fra vor side.

Tag et æble som eksempel. Dets farve og skønhed taler til vore øjne og vor sans for skønhed. Dets smag henvender sig til vor smagssans, og dets vitaminer nærer vore legemer. På trods af vort behov for dets næringsstoffer ville vi måske nægte at spise det, hvis det var grimt og uden smag, og dermed gå glip af dets ernæring. Dette, sammen med mange andre "naturlige" kendsgerninger, viser, at Den med uendelig Viden og Magt skabte os og dannede passende omgivelser til os. Han kender alle vore behov, evner og kvaliteter, ligesom Han kender "naturen" helt ned i den mindste byggesten.

Et andet eksempel er forplantningen, som er afhængig af gensidig kærlighed og tiltrækning mellem en mand og en kvinde. Hvis ikke vor Skaber havde sat kærlighed og tiltrækning overfor det modsatte køn i os, hvis ikke Han havde tilladt os at nyde forplantningsprocessen, og hvis ikke Han havde indlejret en stor kærlighed og omsorg for de børn, der kommer ud af det, i os, ville vi aldrig have formeret os.

Døden sætter en stopper for alle nydelser og gør som om, intet af det nogensinde havde eksisteret. Udfra dette ville vore liv, hvis ikke der var nogen Genopstandelse, være uden mening, og det eneste vi, efterlod, ville være lidelse og smerte. Imidlertid er denne verden en skyggeagtig miniature af den anden, evige verden. De gaver, Gud skænker her, er blot eksempler på deres evige og meget bedre former i den evige verden og vises her for at opmuntre os til at handle, så vi gør os fortjent til dem:

Giv glade nyheder til de, der tror og gør gode gerninger. Til dem vil der være Haver, hvorunder floder strømmer. Hver gang, de bliver budt på en frugt dér, vil de sige: "Dette er det (samme), som vi blev givet tidligere". De bliver givet i fuldstændig lignende (form). Og der vil være rene ægtefæller til dem, og de vil dvæle der evindelig. (2:25)

Share this