Forside | islam

Salat (Bøn)


Bøn er den vigtigste form for tilbedelse, for den viser en persons oprigtighed og loyalitet overfor Gud. Med Guds Budbringers ord, er den søjlen eller hovedstøtten for det religiøse liv (Daylami, al-Firdaws, 2:404).

Der findes adskillige slags bønner, som følger:

Obligatorisk. De fem foreskrevne daglige bønner og Jumu'a (fredags) bønnen. Sidstnævnte er ikke obligatorisk for kvinder, men de må bede den, hvis de vil. Begravelsesbønnen er obligatorisk; men ikke for hvert individ. Hvis nogle udfører den, behøver andre ikke at gøre det.

Nødvendige (wajib). Eid-bønnerne (religiøse festdage) og witr-bøn (der udføres efter den sene aften- eller nattebøn, indtil daggry).

Sunna (de, Profeten udførte eller tilrådede). De, der udføres før eller efter de daglige foreskrevne bønner, tahajjud (udføres efter den sene aftenbøn), tarawih (udføres efter den sene aftenbøn i Ramadanen, men før witr bønnen), khusuf og kusuf (gøres under sol- og måneformørkelser) samt bønnen om regn (salat al-istisqa).

Frivillige og belønnede. Salat al-ishraq (udføres omtrent tre kvarter efter solopgang), salat al-duha (førmiddag eller lyst dagslys bøn, udføres omtrent tre kvarter inden middagsbønnen) og salat al-awwabin (udføres mellem aftens- og sen aftensbønnerne). Der findes nogle andre frivillige bønner, såsom salat al-tawba (udføres før man beder Gud om at tilgive os), salat al-istikhara (udføres for at bede Gud om at gøre noget godt for os), salat al-tasbih (bønnen for at glorificere Gud), bønnen, man udfører, når man tager på en rejse, og bønnen, man udfører, når man vender hjem fra en rejse.

 

Share this