Forside | Livet

Satan og hans hvisken


Den jinn, vi kender som Satan, blev skabt af (en slags) ild. Inden hans lydighed og oprigtighed blev sat på prøve overfor Adam, havde han været i selskab med engle og handlede og tilbad ligesom de gjorde. Men til forskel fra englene, som ikke kan gøre oprør mod Gud (66:6), var Satan (som hed Iblis inden hans prøve) fri til at vælge sin egen måde at opføre sig på. Da Gud prøvede ham og englene ved at befale dem at bøje sig for Adam, blomstrede frøene af hans selvbedrag og ulydighed slugte ham. Han svarede i sin forfængelighed: "Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild, mens Du skabte ham af ler" (38:76).

Satan blev skabt med vigtige formål for øje. Eftersom Gud har fri vilje, gav Han også os fri vilje, så at vi kan skelne mellem godt og ondt og vælge mellem dem. Dertil kommer, at Gud gav os et stort potentiale. Det er udviklingen af disse potentialer og kampen med at vælge mellem godt og ondt, der får os til at opleve en konstant kamp i vor indre verden. Ligesom Gud sender høge imod spurve, så de sidstnævnte vil udvikle deres evne til flugt, skabte Han Satan og tillod ham at friste os, så vor modstand mod fristelser vil hæve os åndeligt og øge vor viljestyrke. Ligesom sult stimulerer mennesker og dyr til yderligere anstrengelse og opdagelse af nye måder at blive mæt på, og frygt inspirerer til nye forsvar, får Satans fristelser os til at udvikle vore potentialer og vogte os mod synd.

Der er en uendelig lang åndelig udviklingslinie mellem de største Profeters rækker ned til folk som Farao og Nimrod. Derfor kan man ikke sige, at skabelsen af Satan var ond. Selvom Satan er ond og tjener forskellige vigtige formål, involverer Guds skabelse hele universet og skal forstås i forhold til resultaterne, ikke blot i forhold til gerningerne i sig selv. Uanset hvad Gud gør eller skaber, er det godt og smukt i sig selv eller i dets virkninger. For eksempel er regn og ild meget nyttige. Men de kan også forårsage stor skade, hvis de forekommer i for store mængder. Derfor kan man ikke sige, at skabelsen af vand og ild ikke er totalt godt. Det er det samme med skabelsen af Satan. Hovedformålet med ham er at få os til at udvikle vort potentiale, øge vor viljestyrke ved at modstå fristelser og derpå stige til højere spirituelle grader.

Onde tanker, fantasier og ideer, der ufrivilligt kommer til os, er sædvanligvis resultatet af Satans hvisken. Ligesom et batteris to poler, har hjertet også to poler eller centrale punkter (med "hjerte" mener vi sædet eller centeret for det åndelige intellekt). Den ene modtager englelig inspiration, og den anden er sårbar overfor Satans hvisken.

Når de troende gør deres tro og hengivelse mere inderlig, og hvis de er omhyggelige og forfinede i følelse, vil Satan angribe dem fra forskellige vinkler. Han beskæftiger sig ikke meget med dem, der frivilligt følger ham og forlyster sig med alt forgængeligt; men finder normalt de oprigtige, andægtige troende, der forsøger at højne deres åndelige rang. Han hvisker nye, originale ideer til syndige ikke-troende i vantroens navn og lærer dem, hvordan man kæmper imod sand religion og dens følgere.

Satan gør, hvad han kan, for at forføre os. Han nærmer sig os fra venstre side og forsøger, idet han arbejder med vort dyriske aspekt og vore følelser og evner, på at føre os ind i alle slags synder og ondskab. Når han nærmer sig os forfra, får han os til at fortvivle over fremtiden, hvisker at Dommens Dag aldrig kommer, og at alt, hvad religion fortæller om livet i den næste verden, blot er ren fantasi. Han foreslår også, at religion er overflødig og gammeldags og derfor af ingen nytte for dem, der lever nu eller som skal leve i fremtiden. Når han kommer over os bagfra, prøver han på at få os til at fornægte Profetgerningen og andre af troens væsentlige punkter, som f.eks. Guds Eksistens og Ethed, Guddommelige Skrifter og engle. Gennem sin hvisken og forslag forsøger Satan at helt afbryde vor kontakt med religion og føre os i synd.

Satan nærmer sig oprigtige, udøvende troende fra højre side for at friste dem til at køre egoet og stoltheden op over deres dyder og gode gerninger. Han hvisker, at de er vidunderlige troende og får dem gradvist til fald gennem selvbedrag og begæret efter at blive lovprist for deres gode gerninger. Det er en farlig fristelse for troende, og derfor skal de hele tiden være på vagt overfor Satans angreb på dem fra højre.

Faktisk fortæller Koranen os, i 4:76, at Satans svig bliver stadigt svagere. Den minder om et spindelvæv, der viser sig, mens man går mellem to mure. Det får ikke en til at stoppe og man bør ikke tillægge det nogen vigtighed. Han foreslår eller hvisker og fremlægger syndige handlinger i et "uægte ornamenteret omslag", så de troende må aldrig tage imod hans "gaver".

For at gøre os selv fri af Satans onde tilskyndelser skal vi fjerne os fra Satans tiltrækkende områder og synd. Tankeløshed og forsømmelse af tilbedelse er indbydelser til Satans "pile". Koranen erklærer: Hvis syn er tåget overfor ihukommelse af den Barmhjertige, vil Vi tilskikke ham en djævel, der vil blive hans følgesvend (43:36). Ihukommelse af den Barmhjertige, ædle eller hellige fænomener og et oprigtigt religiøst liv beskytter os mod Satans angreb. Igen råder Koranen os:

Og hvis ond og bagvæskelse fra Satan rammer dig, så søg tilflugt hos Allah, thi Han er Althørende, Alvidende. Når en ond skæbne fra Satan rammer de retfærdige, så ihukommer de ( Gud) og begynder at se klart.(7:200-201)

Sommetider prøver Satan på at friste os ved obskøne scener. Han får os til at blive betaget af illegitime fornøjelser. Ved sådanne lejligheder skal vi prøve at overbevise os selv om, at enhver illegitim fornøjelse vil medføre anfald af anger og kan bringe vort efterliv i fare og endda også vort jordiske liv. Vi må ikke glemme, at livet i denne verden ikke er andet end et flygtigt legetøj, en behagelig illusion, og at det virkelige liv er det i det Hinsidige.

Share this