Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

Sproget i de Guddommelige Bøger og de Profetiske Traditioner


Koranen fastslår: Der findes ingen våd og tør ting, som ikke er i en manifesteret Bog (6:59). Koranen indeholder alt; men ikke i samme grad i form af frø, kerner, opsummeringer, principper eller tegn. Ting er udtrykte, underforståede, antydede, vage eller suggestioner. Hver form bruges for at tjene Koranens formål og kravene udfra deres sammenhæng.

Koranen har fire hovedformål: at udstille, og i menneskenes sind og hjerter at etablere Guds Eksistens og Éthed, Profetgerningen, legemlig genopstandelse samt tilbedelsen af Gud og retfærdighed. For at gennemføre sit formål trækker Koranen vor opmærksomhed til Guds gerninger i universet. Hans uforlignelige kunst, der vises i skabelsen, manifestationerne af Hans Navne og Attributter samt eksistensens storslåede, perfekte orden og harmoni. Den fortæller, hvordan vi skal tilbede og glæde vor Skaber, nævner jævnligt det næste liv og forklarer, hvordan vi kan få evig lykke og blive frelst fra evig straf. Den nævner bestemte historiske begivenheder og fastlægger reglerne for personlig og social god adfærd og moral såvel som principperne for et lykkeligt, harmonisk socialt liv. Desuden rapporterer den om vigtige, fremtidige begivenheder, især dem, der vil ske før tidernes ende. Disse har en fremtrædende plads i både Koranen og i Profetens udtalelser.

Koranen er den sidste Guddommelige Bog, og Profeten Muhammad er den afsluttende Profet. På denne vis henvender de sig begge til alle tider, steder og planer af forståelse. Da langt den største del af mennesker altid har et "gennemsnitligt" niveau af forståelse, bruger Koranen og Profeten den passende stil og sprogbrug for at føre dem til sandheden og Koranens grundlæggende formål. Derfor er symboler, metaforer, lignelser, sammenligninger og billedsprog, der kræver fortolkning ganske almindelige. De, som er velbevandrede i kundskaber (3:7), ved, hvordan man drager nytte af Koranen og Profetens Traditioner.

En anden grund til at Koranen ikke udtrykkeligt koncentrerer sig om fremtidige begivenheder er, at religionens pointe er at eksaminere og teste individet, så at de ophøjede og nedrige sjæle kan skelnes. På samme måde som råmaterialer bliver brændt, så man kan adskille diamanterne fra kul og guld fra jord, tester Guddommelige pligter de bevidste væsener og får dem til at konkurrere, så den kostbare "åre" i menneskehedens potentiales "mine" kan blive skilt fra "slaggerne".

Eftersom Koranen blev sendt for at fuldkommengøre menneskene i denne bolig af prøvelser og konkurrence, kan den kun hentyde til fremtidige begivenheder, som alle vil bevidne en dag, og åbner blot døren til fornuft i den grad, at det støtter dens argument. Hvis den udtrykkeligt nævnte dem, ville testen være meningsløs. Hvis sandheden i de Guddommelige påbud og Koranens og Profetens forudsigelser var klare og selvindlysende, måtte alle bekræfte dem og dermed gøre vore Gudgivne mentale og åndelige evner formålsløse.

Efter denne bemærkning, kan vi måske fortsætte med en kort omtale af de sidste ting:

De Sidste Ting

 

Share this