Forside | Tilbedelse

Sunna handlinger


Hver bøn indeholder bestemte handlinger, der er sunna, hvilket betyder, at Budbringeren, (fvmh), gjorde således og rådede muslimerne til at gøre ligeså. De er yderst vigtige for at gøre bønnen fuldstændig og modtage en større belønning.

Når man begynder på bønnen og siger den indledende takbir, skal man løfte hænderne (ifølge hanafi'erne) op til ørerne og lade tommelfingrene berøre øreflipperne.

Ifølge hanafi'erne skal hænderne holdes under navlen, (shafi'erne siger under brystet), og højre hånd har fat om venstre håndled.

Bønnen bør begynde med en bøn, som Profeten, må fred være med ham, brugte til at begynde sine bønner med. Den siges efter åbnings takbir og inden recitationen af Surah al-Fatiha. Hanafi'erne foretrækker: Subhanaka'llahumma wa bi-hamdik. Wa tebaraka'smuk. Wa ta'ala jadduk. Wa la ilaha ghayruk. (Lovpriset være Du, oh Gud, og Dig tilhører prisen. Velsignet er Dit Navn og ophøjet er Din ære. Der er ingen anden gud end Dig). Shafi'erne foretrækker: Inni wajjahtu wajhiya li'llezi fatara'-samawati wa'l-ardi hanifan wa ma ana mine'l-mushrikin. Inna salati wa nusuki wa mayaya wa mamati li'llahi Rabbi'l-alamin, la sharika lah; wa bi-dhalike umirtu; wa ana mina'l-muslimin (Jeg har vendt mit ansigt til den Ene, Som er Oprindelsen til himlene og Jorden, som oprigtigt overgivet, og jeg er ikke én af polyteisterne. Mine bønner, mit offer, mit liv og min død er alle for Gud, Verdenernes Herre. Han har ingen partner. Det er, hvad jeg har fået ordre til, og jeg er én, der overgiver mig). Man kan ligeledes recitere andre bønner, der er relaterede til Budbringeren, inden al-Fatiha.

Man siger Amin efter recitering af al-Fatiha.

Man reciterer forholdsvis lange passager fra Koranen efter al-Fatiha om morgenen (omtrent en side eller mere i hver rak'at, længst i den første), middags- og eftermiddagsbønnerne (omkring én side), enten en ret lang eller kortere passager i aftenbønnen og korte passager i den sene aftenbøn.

Man siger takbir hver gang, man bøjer sig, sætter sig, bevæger sig til og fra prostration og rejser sig efter at have siddet. Når man rejser sig efter bøjningen, skal alle muslimer sige: "Sami'a'llahu li-man hamidah" (Gud hører den, der priser Ham) og efter det "Rabbana wa-laka'l-hamd" (Vor Herre, og til Dig er al pris).

Man siger "Subhana Rabiyya'l-Ázim" (Lovprisninger er til min Herre, den Mægtige) tre gange, mens man bøjer sig, og "Subhana Rabbiya'l-A'la" (lovprisning til min Herre, den Højeste) under prostrationen.

Bøn efter den sidste tashahhud og før man giver de sidste hilsener (som afslutter bønnen). Disse kan bestå i enhver af de bønner (supplikationer), der er nævnt i Koranen eller fortalt af Budbringeren.

Man siger ord til ihukommelse, beder om tilgivelse og anmodninger efter bønnen. Den kendteste og mest udbredte, der fortælles fra Budbringeren, er: Astaghfiru'llaha'l-'Azim (Jeg beder Gud, den Almægtige, om tilgivelse: tre gange) og Allahumma anta's-Salamu wa minka's-salam. Tabarakta ya Dha'l-Jalali wa'l-Ikram (Oh Gud, Du er Freden og fra Dig kommer fred. Du er den velsignede og Den, Som skænker velsignelser, oh Majestætiske og Velgørende (Ene)). Derefter reciteres Ayat al-Kursiy (2:255) og udtales herliggørelsernes ord (Subhana'llah), lovprisning (al-hamdu li'llah) og ophøjelse (Allahu akbar) hver 33 gange.

 

Share this