Forside | Livet

Hvordan kan en simpel nomades illumination og belønning forårsage at han deler plads med Guds Budbringer, hvis illumination og belønning er endeløs?


Svar: 

Vi kan pege på denne ophøjede sandhed ved en sammenligning. Eksemplet er en storslået person, som forberedte et overdådigt festmåltid og en rigt udsmykket begivenhed i en yderst smuk og strålende have. Der var alle slags lækre spiser, som en tunge kan smage, alle smukke syn til at mætte øjnene, alle undere til at tilfredsstille forestillingsevnen og så fremdeles. Alt, der kunne fylde og glæde de ydre og indre sanser, fandtes der.

To venner kom til måltidet og sad ved et bord i den samme pavillon. Den ene af dem havde kun lidt smagssans og fik dermed ikke megen glæde af det. Hans dårlige syn og manglende evne til at lugte noget forhindrede ham i at fatte de underfulde værker eller forstå underne. Han kunne kun glædes i forhold til hans evner, som var minimale. Men hans ven havde udviklet sine ydre og indre evner og sanser, intellekt, hjerte og alle evner og følelser til det højeste. Derfor kunne han opfatte, opleve og uddrage nydelser fra alle subtiliteter, skønheder, undere og de fine ting i den udsøgte have.

Det er således, vor forvirrede, smertefulde og snævre verden er. Der er en uendelig afstand mellem den største og den mindste, der lever side om side i Paradis, glædens og evighedens bolig. Mens venner er sammen, er det bedst, at hver modtager sin del fra den Mest Barmhjertige af de Barmhjertiges bord i henhold til hans eller hendes evne. Selvom de er i forskellige Paradiser eller befinder sig på forskellige "etager" af Paradis, vil de kunne mødes, for Paradisets otte niveauer befinder sig ovenpå hinanden og deler det samme tag - Guds Øverste Trone.

Forestil dig, at der er et konisk bjerg med mure, som cirkler rundt om det, den ene indeni den anden og den ene ovenpå den anden, hvor hver står overfor en anden, fra bjergets fod til dets top. Dette forhindrer ikke nogen af dem i at se solen. (Der er virkelig nogle hadith [Bukhari, "Tawhid", 22] tyder på, at Paradisets niveauer eller etager ligner dette noget.)

 

Share this