5. At forstå Koranen

By:

Nov 10, 2013

Koranen er den bog, Profeten Muhammad overbragte til menneskeheden som Guds Ord, og som vidner om hans Profetgerning. Den var hans største mirakel og udfordrede datidens arabere og alle folk, der kommer indtil den Sidste Dag, om at frembringe blot et enkelt kapitel som dens. Koranen er uden parallel blandt Guddommelige Skrifter hvad angår dens bevaring og formidling til senere generationer uden den mindste ændring. Der er ingen forskel på de kopier af Koranen, der har cirkuleret rundt i verden siden dens første åbenbaring. 

Det første skridt til at forstå Koranen er at forstå arabisk, det sprog, den blev åbenbaret på, for sproget har samme betydning for en tekst, som legemlige træk har for en person. En teksts væsentlige eksistens består i dens mening, ligesom en persons essentielle eksistens ligger i hans eller hendes ånd. Kropslige træk er den ydre form, ånden har taget sig og tjener derfor som et spejl, ved hvilket man kan se inde i vedkommendes karakter. På samme måde er Koranens sprog og stil dens menings form og kan ikke skilles fra den.

Det næste trin er at trænge ind i dens mening, som kræver, at man efterlever den. Selvom dens sprog udgør dens ydre form og struktur og derfor er meget vigtig for at trænge ind i dens mening, vil restriktion af forståelse af den til lingvistisk forståelse betyde, at man begrænser sig til form eller formalisme. Man kan trænge ind i Koranens mening, hvori dens essentielle eksistens ligger, ved at rense "hjertet" (åndens sæde) ved at undgå synder og ondskab, udføre de nødvendige tilbedelser og leve et fromt liv.

Koranen er "som en rose, der til stadighed sætter nye kronblade i tidens skød." Efterhånden som videnskaben udvikles og bidrager til en dybere gennemtrængning i Koranens dybder, blomstrer Koranen op i endog endnu større grad og bliver yngre og friskere. Derfor er et godt kendskab til sådanne emner som ophævelse af love og principper, der beror på bestemte betingelser samt ubetingede, generelle og særlige regler og de lejligheder, hvorved disse vers blev åbenbaret, ikke nok; man skal også kende naturvidenskabernes generelle principper. Siden Profeten Muhammad modtog Koranen og underviste og praktiserede den i sit daglige liv som en ufejlbarlig autoritet, er kendskab til hans Sunna (hans praktiseren af Koranen og hans eksempel på at leve Islam) ligeledes ufravigelige i at forstå Koranen.

Koranen er ikke en bog om videnskab, historie eller moral. Ej heller er den nogen bog i ordets bogstavelige betydning. Den er en bog, der skal praktiseres, for den kom for at lede folk til sandheden, til at uddanne dem intellektuelt og åndeligt og til at lede deres individuelle og sociale liv. Derfor kan den kun forstås gennem daglig praksis. Husk på, at Koranen ikke blev åbenbaret på én gang, men over en periode på 23 år ved mange forskelligartede lejligheder og hændelser. Adskillelsen af Koranen og det praktiske liv betyder, at man reducerer den til en almindelig bog, man kunne læse. Den folder sig ikke ud i nogen bemærkelsesværdig grad overfor dem, der ikke anser den for at være mere end det.

Desuden er Koranen en mellemstor bog, der ved første øjekast indeholder gentagelser. Imidlertid erklærer den, at alle ting, vådt eller tørt, er i en Tydelig Bog (den selv) (6:59). En hadith fra Profeten erklærer, at den indeholder tidligere folkeslags historie, fortællinger om dem, som kommer efter dens åbenbaring samt løsninger på uenigheder mellem mennesker (Tirmidhi, "Fadail al-Qur'an", 14). Den henvender sig til og tilfredsstiller alle niveauer af forståelse og viden uden hensyn til tid og sted.

Hundreder af fortolkere har skrevet kommentarer om den gennem de 14 århundreder, den har eksisteret, og ingen har påstået, at han forstod alle dens forskellige aspekter og meninger. Tusinder af jurister har udledt love fra den og baseret deres ræsonnement på den; men ingen har erklæret at have udledt alle de love, den indeholder, eller forstået alle grundene bag dens påbud og forbud. Alle rene og omhyggelige lærde, som "gifter" sind og hjerte med hinanden, alle genoplivere (de største, helgenagtige lærde, som kommer, når der er behov for at genoplive og genoprette Islam) finder deres måder i den, alle helgener udtrækker deres inspirationskilder og renselsesmetoder fra den, og alle autentiske Sufi-veje er afhængige af den. Og alligevel forbliver den ligesom en kilde med vand, der forøges, mens den strømmer, som uberørt.

Koranens mirakuløse veltalenhed giver den denne dybde og rigdom af betydninger. Dens kreativitet og kunstnerisk rige stil er blot et element, på hvilket dens veltalenhed er baseret. Den taler jævnligt i lignelser og benytter en billedlig, symbolsk retorik ved at bruge metaforer og sammenligninger. Det er naturligt, for Koranen indeholder kundskaber om alle ting og henvender sig til alle niveauer af forståelse og viden.