8. Uforlignelig Veltalenhed og Dybgående Mening

By:

Nov 10, 2013

Koranens vers, der er kædet sammen med rytme og symmetri i formen for at vise tegnene på Guddommelig Éthed, bevæger vore følelser og intellekt til at tænke på enhed i variation og harmoni i forskellighed. Hvert kapitel har en særlig rytme og fremlægger adskillige emner på forskellige måder. Sådan en stil afslører en unik skønhed med uforlignelig veltalenhed. Opmærksomme recitatorer og intelligente tilhørere oplever det, Koranen beskriver:

Gud har sendt ned den skønneste forelæsning som en Bog, hvoraf nogle dele bekræfter og ligner andre, hvorved huden skælver hos de, der frygter deres Herre; derpå bliver deres hud og hjerter imødekommende overfor ihukommelse af Gud. Det er Guds vejledning. (39:23)

Selvom araberne på Profetens tid var højt intelligente og velbevandrede i poesi og veltalenhed, kunne de ikke frembringe noget, der lignede Koranen. Heller ikke nogen af de utallige litterære skikkelser, der siden har levet, har duplikeret den. Faktisk udfordrede Profeten sine samtidige og menneskeheden i sin helhed, uanset tid eller sted, til at skabe bare et kapitel ligesom dem i Koranen. At det ikke er lykkedes er et bevis på Koranens Guddommelige oprindelse.

Hvis I tvivler angående det, Vi har sendt ned til Vor tjener (Muhammad), bring da et kapitel ligesom den og indkald jeres vidner, hvis I er sandfærdige. (2:23)

Denne Koran kan ikke fremstilles af (nogen), men (er en åbenbaring fra) Gud, der bekræfter (Skrifterne), der kom før den og (den klareste) forklaring af Bogen, hvori der ikke er tvivl, fra alle væseners Herre. Eller siger de: "Han (Muhammad) lavede den." Sig: "Da bring et kapitel ligesom den, og indkald enhver I kan (for at hjælpe jer), udover Gud (for Han har sendt den ned), hvis I er sandfærdige." (10:37-38)

Sig: "(Selv) hvis menneskeheden og jinn slog sig sammen, vil de aldrig kunne gøre det, selv hvis nogen af dem hjælper de andre." (17:88)

Ingen har frembragt en komposition, der kan sammenlignes med et kapitel i Koranen, selv det korteste (Surat al-Kawthar), og ingen vil nogensinde blive i stand til det. De, som er imod Islam, har altid grebet til våben. Men deres anstrengelser har været forgæves med en enkelt undtagelse i Andalusien (det muslimske Spanien). Som en muslimsk lærd påpeger, ville folk, hvis de kunne besejre Islam ved argumenter, videnskab eller veltalenhed, ikke gribe til våben. Koranen bliver yngre og friskere, efterhånden som tiden går, for denne proces tillader skjulte, ubegrænsede skatte at blive opdaget, den ene efter den anden. I dag er Islam den eneste livsmåde, der tilbyder os noget håb.

Da næsten alle vers har en uafhængig eksistens, har det også dybtliggende relationer med ethvert andet vers og med Koranen i sin helhed. Udfra det kræver forståelse og fortolkning af et vers, at man har en komplet og holistisk viden og forståelse af Koranen. Det er derfor, muslimerne siger, at Koranens mest betydende fortolker er Koranen selv.

Said Nursi trækker jævnligt vor opmærksomhed hen mod de mirakuløse dybder, der indeholdes i Koranens ordlyd. For eksempel tilfører den arabiske bestemte artikel al en inklusivitet til ordet og således fortolker han al-hamdu (prisen) i begyndelsen af Surat al-Fatiha som: "Al pris og tak, som alle har givet og vil give indtil den Sidste Dag til andre, siden begyndelsen af menneskets liv på Jorden, af enhver grund og ved enhver lejlighed, er til Gud."

Endvidere udleder han af ordene, der benyttes og deres orden i: Ud af det, Vi har forsynet dem med, giver de som livsunderhold (2:3), de følgende regler eller betingelser for at give almisser:

Med henblik på at gøre deres given almisse acceptabel for Gud må de troende give ud af deres livsunderhold en bestemt mængde, der ikke vil nødvendiggøre, at de skal modtage almisser. Udtrykket ud af det demonstrerer denne betingelse.

En troende må ikke overføre en anden persons ejendele til de trængende; men skal give af sine egne.  Sætningen det, Vi har forsynet dem med peger på denne betingelse. Meningen er: De giver (for at opretholde liv) ud af det, Vi har forsynet jer med (til at opretholde jeres liv med).

De troende må ikke minde modtagerne af almisserne, om hvilken venlighed, de er blevet udsat for. Vi har forsynet dem peger på denne betingelse, for det betyder: "Jeg har forsynet jer med det livsunderhold, ud af hvilket I giver til de fattige. Derfor kan I ikke sætte nogen af Mine tjenere i gæld, for I giver ud af Min ejendom."

De troende må ikke tro, at de måske bliver fattige af at give til andre. Vi har forsynet dem peger på dette: Eftersom Gud forsyner os og befaler os at give til andre, vil Han ikke gøre os fattige, ved at vi giver til andre.

De troende skal give til dem, der vil bruge det på at opretholde livet og ikke til dem, der bare vil ødsle det bort. De giver som livsunderhold peger på denne betingelse.

De troende må give for Guds skyld. Vi har forsynet dem fastslår denne betingelse. Det betyder: "Essentielt set, giver I ud af Min ejendom og derfor skal I give i Mit Navn."

Det i ”ud af det” betyder, at uanset hvad, Gud forsyner en person med er indbefattet i betydningen forsyning. Derfor må de troende give ud af deres gode gerninger og også ud af hvad, de end har, såsom et velment ord, en hjælpende hånd, et godt råd og undervisning. Alle disse er indbefattet i betydningen af rizq (forsyning) og at give andre til livsunderhold.

Sammen med disse betingelser bliver betydningen af det oprindelige udtryk på tre ord: "Ud af hvad end, Vi har forsynet dem med af goder, penge, magt, viden og intelligens etc., tro på, at det er Os, Som forsyner og derfor uden følelsen af frygt for, at de skal blive fattige af at give og sætte dem, de giver til, i gæld, de giver til de trængende, som er fornuftige nok til ikke at forøde det, der bliver dem givet, en sådan mængde, at de ikke selv skal blive reduceret til nødlidende, der selv må modtage almisser." 22

Dette er bare ét af tusinder af eksempler på Koranens udtryks mirakuløse dybde og mening.