Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

Generelle Argumenter for Genopstandelsen


En nærmere analyse af universets virkemåde viser, at der overalt findes to modsatrettede elementer, de er dybt rodfæstede og resulterer i godt og ondt, gavn og skade, perfektion og fejlbehæftethed, lys og mørke, vejledning og vildledning, tro og ikke-tro, lydighed og oprør samt frygt og kærlighed.  Den resulterende fortsatte konflikt mellem modsætningerne forårsager tilstrækkelig uophørlig ændring og omdannelse til at frembringe elementerne til en ny verden. Disse modsatrettede elementer vil til slut føre til evigheden og materialisere sig som Paradis og Helvede. Den evige verden vil bestå af denne flygtige verdens essentielle elementer, som til den tid vil blive givet permanent eksistens.

Paradis og Helvede er to modsatrettede frugter, der vokser på skabelsens træs to grene, de to resultater af skabelsens kæde, de to beholdere, der bliver fyldt af de to strømme af ting og begivenheder og to poler, hvortil væsener strømmer i bølger. Det er de steder, hvor Guddommelig Nåde og Guddommelig Vrede manifesterer sig og vil være fyldt med indbyggere, når Guddommelig Magt gennemryster universet.

I denne verden forlader undertrykkerne den med deres undertrykkesesmagt intakt, og de undertrykte bliver stadig ydmyget. Sådanne uretfærdigheder vil blive bragt for det Højeste Tribunal, for Gud ville være uretfærdig og ufuldkommen, hvis Han tillod at den slags blev ignoreret. Faktisk straffer Gud sommetider de skyldige, mens de er i denne verden. Den lidelse, som tidligere ulydige og oprørske folk måtte lide, lærer os, at enhver kan blive berørt af hvilken som helst korrektion, Gud, den Almægtiges Stråleglans og Majestæt vælger at indføre. Så, som det erklæres i: Hold afstand på denne dag, oh I kriminelle (36:59), kræver Guds absolutte retfærdighed, at Han skiller det gode fra det nedrige i det Hinsidige og behandler hver gruppe som fortjent.

Vor placering i skabelsen er unik, for vi indeholder i os selv noget aspekt af alt, der eksisterer i universet. Vore mentale og spirituelle evner repræsenterer englelige og andre åndelige verdener såsom den af symboler eller immaterielle former. Men på grund af vor medfødte evne til at lære og vor besiddelse af fri vilje kan vi overgå endda englene. Vort fysiske eller biologiske væsen repræsenterer planterne og dyrene. Selvom vi er spærret inde i tid og rum, lader sådanne åndelige og andre evner, såsom forestillingsevnen, os transcendere disse. På trods af vor enestående og kostbare værdi sammenlignet med andre medlemmer af skabelsen, dør nogle af os ved fødslen og andre i en ret ung alder. Dertil kommer, at vi længes efter evighed og ønsker evigt liv, og nogle af vore sanser og følelser vil ikke nøjes med mindre. Hvis vi kunne vælge mellem evigt liv med alvorlige vanskeligheder i dette liv og evig ikke-eksistens efter et kort, luksuriøst liv, ville vi sandsynligvis vælge det første, måske endda i den grad, at vi hellere ville leve i evigheden i Helvede end evig ikke-eksistens. Gud, den Barmhjertige og Viise forviste os ikke til evig ikke-eksistens eller indsatte begæret efter evighed, så vi ville lide, mens vi forsøgte at opfylde et umuligt og alligevel inderligt begær. Så Guddommelig Visdom kræver eksistensen af en evig verden.

Denne verden kan ikke bedømme et menneskes faktiske værdi. Selvom vi har små fysiske kroppe tillader vore mentale og åndelige evner os at omfatte hele universet. Vore handlinger er ikke kun begrænset til denne verden og kan derfor ikke afgrænses af tid og rum. Vor natur er så universel, at selv det første menneskes handlinger påvirker det sidste menneskes tilværelse og karakter og hele eksistensen. Ved at reducere mennesket til et fysisk væsen, et meget kort livsløb og en begrænset del af rummet, som materialisterne gør, viser en komplet misforståelse og mangel på påskønnelse af det, som hvert enkelt menneske virkelig er.

Vægtene i denne verden kan ikke veje de intellektuelle og åndelige værdi af Profeter og deres bedrifter, eller den ødelæggelse, der forårsages af uhyrer som Farao, Hitler og Stalin. De kan heller ikke veje den sande værdi af oprigtig tro og moralske kvaliteter. Hvad er den passende belønning til en martyr, som har ofret alt for Guds skyld, for andres eller for universelle menneskelige værdier, som retfærdighed og sandfærdighed; eller til en troende videnskabsmand, hvis ihærdige forskning resulterer i en opfindelse, der gavner alle mennesker frem til den Sidste Dag?

Kun den anden verdens vægte, der vejer et atoms vægt af godt og ondt, kan veje sådanne gerninger nøjagtigt:

Vi satte en retfærdig vægt op til Genopstandelsens Dag. På denne måde vil ingen sjæl blive behandlet uretfærdigt. Selvom det blot er vægten af et sennepsfrø, skal Vi bringe det frem for at blive vejet; og Vor afregning vil være nok. (21:47)

Selv hvis der ikke var noget, der krævede Genopstandelsen, ville den blotte nødvendighed af at veje vore gerninger kræve opstillingen af en uendeligt retfærdig og følsom vægt.

Selvom Gud gør det, Han vil, er ingen af Hans handlinger uden formål. Med udgangspunkt i denne kendsgerning kræver Hans universelle Visdom Genopstandelsen. Hvis ikke den gjorde, måtte vi svare på følgende spørgsmål: Er det tænkeligt, at det Majestætiske Væsen, Som manifester Overhøjheden ved Ham som Herre via universets inklusive og fuldkomne orden og formål, retfærdighed og balance, ikke ville belønne troende, som søger Hans beskyttelse som Herre og Suveræn tror på Hans Visdom og Retfærdighed og adlyder dem gennem tilbedelse? Ville Han tillade, at de, som benægter Hans Visdom og Retfærdighed, gør oprør imod Ham eller ignorerer Ham, forbliver ustraffede? Da denne flygtige verden kun indeholder knap en tusindedel af Hans Visdom og Retfærdighed med hensyn til mennesker, dør de fleste ikke-troende ustraffede og de fleste troende uden belønning. Derfor bliver Guds Retfærdighed henvist til et Øverste Tribunal, hvor vi vil blive belønnet eller straffet fuldt ud.

Kort sagt blev vi skabt med universelle formål. Dette er endda fastslået i Koranen:

Regnede I med, at I blev skabt uden formål, og at I ikke ville vende tilbage til Os? Så, ophøjet er Gud (fra at vise Sig i noget, der er tomt), den Suveræne, Sandheden. Der findes ingen anden gud end Ham; den Ædle Trones Herre. (23:115-16)

Vi blev ikke skabt til bare leg og spøg, ej heller er vor evige ikke-eksistens i graven vores endelige skæbne. Tværtimod blev vi skabt til evigt liv, forberedt til os alle gennem vore handlinger, og til en evig verden fyldt med evig skønhed og velsignelse (Paradis) eller ondskab og nedrighed (Helvede).

 

Share this