Forside | Kapital 2 Det Væsentlige i den Islamiske Tro | Genopstandelsen og Efterlivet

Guddommelig Barmhjertighed og Godhed Kræver Genopstandelsen


Guds Barmhjertighed og Godhed er naturligvis evige. Den Evige Ene manifester Sig Selv evindelig og forlanger eksistensen af evige væsener. Hans evige Barmhjertighed og Godhed kræver evig manifestation og dermed evige væsener, som Han kan øse Sin evige overflod ud over. Men vor verden er kun temporær, og hver dag dør millioner af skabninger i den. Hvad tyder det på? Det tyder på denne verdens ende og fuldstændige død.

Denne verden kan ikke tage imod den større manifestation af Guddommelige Navne og Attributter. Levende væsener, som oplever store vanskeligheder i at opretholde livet, kan heller ikke. For eksempel kan vi ikke tilfredsstille alle vore ønsker og lyster. Vor ungdom, skønhed og styrke, som vi alle sætter vor lid til, går bort uden et ord og giver os stor sorg. Vi skal også anstrenge os bare for at få fat i en klase druer. Hvis vi blev nægtet føde i en evighed, efter at vi havde smagt det, ville det ikke være en fornærmelse og en latterliggørelse, en kilde til stor smerte? For at en velsignelse kan være virkelig, må den være konstant. Uden et evigt liv, hvor vi kan tilfredsstille vore ønsker i en evighed, ville alle de Gud, den Almægtiges gaver blive til smerte og sorg. Derfor vil Gud, efter Han fuldstændigt har tilintetgjort denne verden, omdanne den til en evig, som kan modtage de større manifestationer af Hans Barmhjertighed og Godhed uden forhindringer, en verden, hvor vi kan tilfredsstille alle vore ønsker i al evighed.

Share this