Forside | Hz. Muhammed(sav)

Nogle af profetens etiske sædvaner:


1. Profetens nære forhold til sine venner: Dette er velkendt, eftersom vi har detaljerede beretninger om hans livshistorie. Profeten e er det eksempel, som vi skal efterfølge i alle henseender. Jareer b. Abdullah, i hvem Gud finder behag, sagde: ‘Profeten e afviste mig ikke, efter jeg var konverteret til islam. Han smilede altid, når han så på mig. Engang beklagede jeg mig til ham over, at jeg ikke kunne sidde fast på en hest, og så slog han mig mildt med håndfladen på brystet og bønfaldt Gud og sagde:

‘O Gud! Få ham til at sidde fast, og gør ham til en person, som er vejledt og vejleder andre.'   (Bukhari #5739)

Profeten e underholdt sine venner og spøgte med dem: Anas b. Malik, i hvem Gud finder behag, fortalte, at Guds sendebud e havde den bedste moral. Jeg havde en yngre bror, som hed Abu Umair – han legede med en lille fugl, der hed 'An-Nughair'. Profeten e sagde til ham:

'O Abu Umair, hvad har Nughair gjort dig?!' mens han legede med den.   (Muslim #2150)

Profeten e underholdt og spøgte ikke kun i ord; han gjorde det også i praksis. Anas b. Malik, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘En beduin ved navn Zahir b. Haram gav profeten e gaver, og han gjorde nogle ting for ham. Profeten e sagde: 'Zahir er vores ørken, og vi er hans by.'

Profeten e nærmede sig ham, mens han solgte sine varer, og profeten e omfavnede ham bagfra, uden at han kunne se ham. Så sagde han: ‘Slip mig! Hvem er det?' Da det gik op for ham, at det var profeten e, der omfavnede ham, trykkede han sin ryg ind mod sendebudets bryst! Så sagde Guds sendebud e: ‘Hvem vil købe den slave af mig?' Zahir sagde: 'O Guds sendebud, er jeg værdiløs?' Guds sendebud e sagde:

‘Du er ikke værdiløs for Gud!' eller han sagde: ’Du er værdifuld og dyrebar for Gud.' (Ibn Hibban #5790)

2. Han rådspurgte sine venner: Profeten e spurgte sine venner til råds, og tog deres holdninger og synspunkter i betragtning i sager og spørgsmål, som der ikke var åbenbaret noget om. Abu Hurairah, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg har ikke set nogen, der rådførte sig mere med sine venner end Guds sendebud e. (Tirmidthi #1714)

3. Besøg hos syge, uanset om de var muslimer eller ikke-muslimer: Profeten e interesserede sig for sine venner og sikrede sig, at de havde det godt. Hvis han hørte, at en af hans venner var syg, skyndte han sig hen til ham sammen med de venner, der var til stede. Han besøgte ikke kun de muslimer, der var syge, men også ikke-muslimer. Anas b. Malik, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘En jødisk dreng, der tjente hos profeten e, blev syg. Så sagde profeten e: ‘Lad os gå hen at besøge ham.' Da de kom ind, sad drengens far ved hans hoved, og Guds sendebud e sagde: ‘Sig, at der er ingen anden Gud end Allah og jeg vil gå i forbøn for dig på Dommedag.' Drengen så på sin far, og faderen sagde: 'Adlyd profeten!' og så sagde drengen: ’Der er ingen anden Gud end Allah, og Muhammed e er Hans sendebud.' Guds sendebud e sagde: ‘Al pris tilfalder Gud, som har reddet ham fra Helvedes ild.'   (Ibn Hibban #2960)

4. Han var taknemmelig, når folk var gode mod ham, og belønnede det gavmildt: Abdullah b. Omar, i hvem Gud finder behag, sagde, at Guds sendebud e sagde:

‘Den, der søger tilflugt hos Gud, må I ikke gøre fortræd. Hvis nogen beder jer om noget i Guds navn, så giv dem det. Hvis nogen indbyder jer, så tag imod indbydelsen. Hvis nogen gør jer en tjeneste, så beløn ham; men hvis I ikke kan finde noget at belønne ham med, så bed en bøn for ham, indtil I mener, I har gjort gengæld.'   (Ahmed #6106)

A'ishah, i hvem Gud finder behag, siger:

‘Guds sendebud e tog imod gaver og belønnede folk gavmildt for det.' (Bukhari #2445)

5. Sendebudets kærlighed til alt, hvad der er smukt og godt: Anas, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Guds sendebuds e hånd var blødere end noget silkestof, jeg nogen sinde har rørt ved, og hans duft var sødere end nogen parfume, jeg har duftet til.'   (Bukhari #3368)

6. Guds sendebud e elskede at hjælpe andre ved at gå i forbøn for dem:

Abdullah b. Abbas, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Bareerahs mand var en slave ved navn Mugheeth – Jeg så ham gå bag hende på gaden i Medina og græde, og hans tårer faldt på hans skæg. Guds sendebud e sagde til Al-Abbas: ‘Undrer du dig ikke over, at Mugheeth elsker Bareerah så højt og Bareerah hader Mugheeth så meget!'

Profeten e sagde til Bareerah: ‘Hvorfor går du ikke tilbage til ham?' Hun sagde til ham: ‘Befaler du mig at gøre det?' Så sagde han: ‘Nej, men jeg går i forbøn for ham.' Hun sagde: ‘Jeg har ikke brug for ham.'   (Bukhari # 4875)

7. Guds sendebud e betjente sig selv: A'ishah, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg blev spurgt, hvordan Guds sendebud e opførte sig hjemme.' Hun sagde: ‘Han var som enhver anden; han vaskede sit tøj, malkede sit får, og betjente sig selv.'   

                                             (Ahmed 24998)

Profetens ædle moral gjorde ikke blot, at han betjente sig selv; men han betjente også andre. A'ishah, i hvem Gud finder behag, sagde:

'Jeg blev spurgt, hvordan Guds sendebud e opførte sig hjemme.' Hun sagde: ‘Han hjalp til i huset, og når han hørte Adthan (kaldet til bøn), tog han hen til moskeen.'  (Bukhari 5048)

Share this