Forside | Livet

Skæbne og Menneskelig Fri Vilje


Vi føler anger, når vi har gjort noget forkert. Vi bønfalder om Guds tilgivelse af vore synder. Hvis vi besværer eller skader nogen, beder vi denne person om at undskylde os. Disse handlinger viser, at vi vælger at opføre os på en bestemt måde. Hvis vi ikke kunne vælge vore handlinger og blev tvunget af en stærkere magt til at gøre dem, hvorfor skulle vi da føle anger og bede om tilgivelse for alting?

Det er tydeligt, at det er os selv, der vælger at bevæge hænderne, tale eller rejse os for at tage et eller andet sted hen. Intet tvinger os til at gøre eller lade være med at gøre noget. Vi beslutter os for at læse en bog, se TV eller bede til Gud. Vi bliver ikke tvunget til at gøre disse ting. Vi tøver, ræsonnerer, sammenligner, fastslår, vælger og beslutter så at gøre et eller andet. For eksempel, hvis vore venner inviterer os til at gå ud eller gøre noget, tøver vi først, sammenligner og beslutter os så for om vi vil ledsage dem eller ej. Vi gentager denne proces måske hundrede gange om dagen, før vi beslutter os for at gøre eller sige noget.

Når vi lider uret, går vi sommetider til domstolene for at lægge sag an mod den, der gjorde uret imod os. Domstolen forklarer ikke den uret, der er begået, med en tvingende overmagt som Skæbnen, og det gør vi heller ikke selv. Den sigtede undskylder ikke sig selv ved at kaste skylden på den magt. Dydige og ondsindede mennesker, de, der forfremmes i social rang og de, der spilder tiden, de, som belønnes for deres gode gerninger eller fremgang og de, der bliver straffet for deres forbrydelser - alt dette beviser, at hver af os har en fri vilje.

Vor frie vilje er ikke synlig og har ingen materiel eksistens. Imidlertid gør disse faktorer ikke dens eksistens umulig. Alle har to (fysiske) øjne; men vi kan også se med vort tredje (åndelige) øje. De førstnævnte bruger vi til at se ting i denne verden med; vi bruger den sidste til at se ting bag hændelserne og denne verden. Vor frie vilje er ligesom vort tredje øje, som man kan kalde indsigt. Det er en indre tilbøjelighed eller indre kraft, ved hvilken vi foretrækker og beslutter.

Menneskeheden vil og Gud skaber. Et projekt eller planen for en bygning er uden værdi, medmindre man begynder at opføre bygningen ifølge den, så den bliver synlig og kan tjene mange formål. Vor frie vilje minder om den plan, for vi beslutter os og handler i overensstemmelse med den, og Gud skaber vore handlinger som et resultat af vore beslutninger. Skabelse og at handle eller gøre noget, er forskellige ting. Guds skabelse betyder, at Han giver faktisk eksistens til vore valg og handlinger i denne verden. Uden Guds skabelse kan vi intet gøre.

For at oplyse et storslået palads må vi installere et lyssystem. Men paladset kan ikke blive oplyst, før vi tænder for kontakten, der tænder for lyset. Inden vi gør det, vil paladset henligge i mørke. På samme måde er hver mand og kvinde et fantastisk Guds palads. Vi oplyses af troen på Gud, Som har forsynet os med det nødvendige belysningssystem: intellekt, fornuft, omtanke og evnerne til at lære, sammenligne og foretrække.

Naturen og begivenheder, såvel som Guddommeligt åbenbarede religioner, er som kilderne til den strøm, der oplyser menneskets individuelle Guddommelige palads. Men hvis ikke vi bruger vor frie vilje til at tænde for kontakten, vil vi forblive i mørke. At tænde for kontakten betyder, at man anmoder Gud om at oplyse os med tro. På en måde, der passer sig for en tjener ved sin herres dør, må vi anmode Universets Herre om at oplyse os og således gøre os til "konge" i universet. Når vi gør det, behandler Universets Herre os på en måde, der passer for Ham, og forfremmer os til kongedømmets rang over andre af skabelsens riger.

Gud inddrager også vor frie vilje, når Han har med os og vore handlinger at gøre, for Han bruger den til at skabe vore handlinger. Derfor er vi aldrig ofre for Skæbnen eller bliver behandlet forkert af Forudbestemmelsen. Uanset hvor ubetydelig vor frie vilje synes i sammenligning med Guds kreative handlinger, er den stadig årsagen til vore handlinger. Gud laver store ting ud af bittesmå partikler og skaber mange vigtige resultater af enkle midler. For eksempel skaber Han et vældigt pinjetræ af et lillebitte frø og bruger vore tilbøjeligheder eller frie vilje til at forberede vor evige salighed eller afstraffelse.

For bedre at forstå vor rolle og vor viljestyrkes rolle i vore handlinger og resultater, tænk over den mad vi indtager. Uden muld og vand, luft og solens varme, som vi ikke selv kan fremstille på trods af vor fremskredne teknologi, ville vi ikke have nogen mad. Vi kan ikke frembringe blot et enkelt korn. Vi skabte ikke vore kroppe og etablerede dens relation med mad; vi kan ikke engang kontrollere blot en enkelt del af kroppen. For eksempel, hvis vi skulle trække hjertet op som et lommeur til et fast tidspunkt hver morgen, hvor længe ville vi da overleve?

Det er tydeligt, at næsten alle dele i hele det komplekse og harmoniske univers, der er som den mest udviklede organisme, arbejder sammen i henhold til de mest skrøbelige mål for at frembringe bare en enkelt skefuld mad. Derfor er prisen på en enkelt skefuld mad næsten ligeså høj som prisen på hele universet. Hvordan skulle vi nogensinde kunne betale sådan en pris, når vor andel i fremstillingen af den mundfuld er yderst ringe og ikke består i mere end vor egen anstrengelse?

Kan vi nogensinde takke Gud nok for bare en mundfuld mad? Hvis vi bare blev forevist et billede af druer, kunne vi så alle arbejde sammen og frembringe den? Nej. Gud ernærer os med Hans overflod og beder om meget lidt til gengæld. Hvis Han, for eksempel, bad os om at udføre tusind rak'at (enheder) af bøn for et hvedeaks, blev vi nødt til at gøre det. Hvis Han sendte en dråbe regn for hver rak'at, skulle vi tilbringe hele vort liv i bøn. Hvis du var efterladt i en ørkens brændende hede, ville du da ikke give hvad som helst for et enkelt glas vand?

Kort sagt: Næsten alt, vi har, er blevet os givet praktisk taget gratis, og vor rolle i den overflod, vi nyder godt af, er derfor ret betydningsløs. Ligeledes er vor frie vilje lige betydningsløs, når den sammenlignes med det, Gud, den Almægtige skaber af vor brug af den. På trods af vor frie viljes svaghed og vor egen manglende mulighed for at virkeligt forstå dens sande natur, skaber Gud vore handlinger i henhold til de valg og afgørelser, vi gør gennem den.

 

Share this