Forside | islam

Viden om Gud


Gud, den Almægtige, bør betragtes fra fem synsvinkler. Én er Hans "Essens" som Guddommeligt Væsen (Zat), som kun Han kan kende. Budbringeren siger: "Reflektér ikke over Guds 'Essens'; reflektér i stedet over Hans skabelse." (Abu Nu'aym, Hilayat al-Awliya´, 6:67). Gud har ingen partnere, lige eller tilsvarende, som der peges på: Der er intet som Ham (42:11). Den anden synsvinkel er Hans Essentielle, "Egentlige" Kvaliteter ved at være Gud, Som er kilden til Attributterne. Den tredje synsvinkel er Hans Attributter, som er tre slags: Essentielle Attributter (f.eks. Eksistens, at Være Uden Begyndelse, Evig Vedvarenhed, Være Forskellig fra det Skabte, Selv-Ernærende); Positive Attributter (f.eks. Livet, Viden, Magt, Tale, Vilje, Hørelse, Syn, Skabelse); og utallige "Negative" Attributter, opsummeret som "Gud er absolut fri for enhver defekt eller mangel."

Attributterne er kilde til Navnene: Liv bliver til den Levende, Viden til den Vidende og Styrke til den Styrkefulde. Navnene er kilden til handlingerne: at give liv har sin kilde i den Levende og kendskabet til alle ting ned til den allermindste detalje har sin oprindelse i den Vidende. Gud bliver "kendt" på Sine handlinger, Navne og Attributter. Alt, hvad der eksisterer i universet, i de materielle eller immaterielle verdener, er resultatet af Navnenes og Attributternes manifestationer: Universel og individuel understøtning peger på Hans Navn, Forsyneren, og Den, der Restaurerer er kilden til remedier og at patienterne bliver raske. Filosofi har sin oprindelse i Visdom, og så videre. Handlingerne, Navnene og Attributter er "forbindelsespunkter" mellem Gud og det skabte, eller de "reflektorer", som er nødvendige for at få viden om Gud.

Selvom vi prøver at kende Gud gennem Hans handlinger, Navne og Attributter, må vi ikke tænke på Ham sådan, at vi associerer ligheder eller sammenligninger med Ham, for der er intet, der ligner Ham. Han er absolut Én, Enkeltstående og fuldstændigt forskellig fra alt eksisterende eller som har potentialet til at eksistere. På denne måde skal Hans Éthed ikke forstås antalsmæssigt. Han besidder også Enhed og relationer til det skabte. For at få nogen forståelse af Ham gennem Hans handlinger, Navne og Attributter, er visse sammenligninger tilladte. Dette peges der på i: For Guds er den Højeste Sammenligning (16:60).

Share this